Hackergruppen Anonymous truer Zynga

Utilfredse med Zyngas måde at føre forretning.

Hackergruppen Anonymous har vendt deres opmærksomhed mod Zynga.

Første fase af "operation maZYNGA", som de kalder det, er begyndt. Anonymous har på deres hjemmeside sagt at den 5. november - Guy Fawkes dag - har de tænkt sig at udgive hemmelige dokumenter som de har fra Zynga. Desuden har de truet med at udgive de spil som de har stjålet fra firmaets servere.

Anonymous er utilfredse med Zyngas "skandaløse behandling" af deres ansatte, i forbindelse med de nylige fyringer. Zynga har fortalt at de regner med at fyre 5 procent af deres ansatte i et forsøg på at mindske deres omkostninger.

Anonymous mener dog at Zynga har tænkt sig at fyre flere end det, og at de truer folk til at tie.

Tilsyneladende skal folk fyres fordi arbejdet skal outsources til Indien.

"Med en milliard dollars siddende i banken mener vi at Zyngas opførsel er en fornærmelse og at opførelsen for alle firmaer ligesom Zynga bliver nødt til at undergå en forandring," siger Anonymous. Hackerne siger at de vil undlade at lægge Zyngas spil ud hvis firmaet ikke udliciterer deres job til Indien.

Anonymous havde lagt en video på YouTube som forklarede deres planer, men den er blevet fjernet.

Angrebet kunne ikke være kommet på et værre tidspunkt for Zynga, som endnu ikke har kommenteret på sagen.

Zynga har haft et hårdt år indtil videre, med fald på deres aktier og opsigelser i ledelsen. Desuden er de midt i en retssag hvor de er anklaget for at have kopieret EA's spil The Sims Social.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!