Angry Birds og Star Wars mødes i ny video

Den første video af fuglekrigen er nu i vores hænder.

Product placement kender ingen grænser.

Vi har kendt til spillet i lidt over tre uger, men nu er Rovio klar med et friskt videoklip fra den spøjse blanding af Star Wars og Angry Birds.

Med titlen Angry Birds: Star Wars er idéen at blande den gængse Angry Birds-oplevelse med tematikken fra Star Wars. Det betyder, at du stadig skal kaste objekter afsted mod fjenderne, men at heltene denne gang er folk som Luke Skywalker og Princess Leia, mens fjenderne kan være alt fra Darth Vader til en AT-AT.

Banerne er taget fra de gamle Star Wars-film og foregår således på Tatooine, Hoth og alle de andre kendte steder.

Dagens videotrailer er kun en kort teaser, der skal vække appetitten frem til et større og mere uddybende klip den 5. november. Selve Angry Birds: Star Wars udkommer den 8. november til iPhone, iPad, Android, Windows Phone, Kindle Fire, Mac og pc.

Se videoklippet lige her:

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!