Så kom der endeligt en smule gode nyheder om Windows 8: Microsoft har ikke tænkt sig at forbyde PEGI 18 fra deres Windows 8 Store. Det kunne ellers have betydet at spil som Skyrim, Dishonored og Mass Effect ikke ville være tilgængelige.
Reglerne til Windows 8 Store bliver ændret engang til december fortalte Microsofts Antoine Leblond til Gizmodo.
Windows 8 bliver dog udgivet i dag, så PEGI 18 spil er dog ikke tilladt indtil videre.
Der var åbentbart sket en lille fejl. Microsoft har tilsyneladende oversat de amerikanske ESRB vurderinger Mature og Adult til PEGI 16 og PEGI 18 i Europa, men sådan hænger det ikke helt sammen.
ESRB Mature spil er meget almindelige, og er fx spil som Skyrim, Dishonored og Mass Effect. Adult vurderingen bliver oftest brugt for pornografisk indhold. At forbyde Adult giver mening, da det næsten kun ville forhindre at der blev solgt porno i Windows 8 Store.
Men PEGI 18 vurderingen dækker over mange flere ting end voksen underholdning. "At forbyde PEGI 18 kommer i sidste ende til at gå ud over en masse spil som bliver vurderet som ESRB Mature," forklarer Leblond.
Leblond fortæller at det er vigtigt for Microsoft at give besked om retningen de tager, så folk ikke behøver at frygte at deres spil ikke kan bliver solgt i Windows 8 Store, bare fordi det bliver vurderet som PEGI 18.

