Det anmelderroste Dishonored får en ny udvidelsespakke i løbet af december, hvor det største trækplaster bliver arenakampe mod utallige horder af fjender.
Dishonored: Dunwall City Trials sættes til salg for 400 Microsoft Points eller 40 kr., når det udkommer til pc, PS3 og Xbox 360. Der er endnu ikke sat en endegyldig udgivelsesdato på.
Et kig på den nye udvidelsespakke, Dishonored: Dunwall City Trials.
Udvidelsespakken vil indeholde 10 forskellige challengebaner med hver sin udfordring. Her vil fjenderne teste dine evner indenfor nærkamp, stealth og flugt. Det er forskelligt fra bane til bane om du skal overleve, vinde på tid eller snigmyrde bestemte personer uden at blive opdaget.
Alle resultater smækkes op på en ny global high-score, hvor du kan få dit navn foreviget.
I løbet af 2013 lover Bethesda to yderligere udvidelsespakker, der også vil udkomme til pc, PS3 og X360 på samme tid. Disse indeholder dog hver en historiedrevet kampagne at give sig i kast med.

