Nintendos 3DS sælger omtrent lige så godt som den originale DS gjorde på samme periode, på trods af Nintendos udsagn om at salget er dårligere end forventet.
Det er ikke sådan lige til at sammenligne salget af de to maskiner, da DS kom ud på forskellige tidspunkter i forskellige lande, men 3DS er i øjeblikket blevet solgt i 22.19 millioner eksemplar, 19 måneder efter dens udgivelse i februar 2011.
19 måneder efter udgivelsen af DS'en i Europa, altså marts 2005, var der blevet solgt 26.82 millioner eksemplar - men det er medregnet at den blev udgivet mere end 3 måneder tidligere i USA og Japan, nemlig november/december 2004. Hvis man tager højde for det blev der solgt 21.27 millioner Nintendo DS i de første 19 måneder, og dermed er 3DS en smule foran.
Ud af de 152 millioner DS konsoller som er blevet solgt indtil nu blev de 9.8 millioner solgt inden for de sidste 6 måneder. Det er bedtydeligt mindre end de 51 millioner der blev solgt i samme periode sidste år, og endnu mindre igen end de 311 millioner der blev solgt i løbet af 6 måneder for 4 år siden.
I mellemtiden går det ned ad bakke for salget af Wii. 1.32 millioner blev solgt i de sidste 6 måneder, og dermed kravlede det totale antal af solgte op på 97.18 millioner i slutningen af september. Til sammenligning blev der solgt 9.84 millioner i samme periode sidste år, og 15 millioner året før det.
Det er ikke overraskende for en snart 6 år gammel konsol, men det tyder da på at Wii ikke overlever udgivelsen af Wii U på samme måde som DS overlevede 3DS udgivelsen.

