Microsoft har rundet 70 millioner solgte Xbox 360 maskiner

Hvor mange har du ejet?

Der er solgt 70 mio. maskiner - måske fordi mange er gået i stykker i tidens løb.

1

Om mindre end en måned er det syv år siden, at Xbox 360 fik premiere over hele verden med en samtidig global lancering. Dette jubilæum kan Microsoft ifølge egne oplysninger fejre med en flot milepæl, da det samlede salg af Xbox 360 konsoller har rundet 70 mio.

Interessen for Microsofts konsol er fortsat betydelig, idet der fra juli til september er blevet solgt 1,3 mio. konsoller verden over. Det er dog et fald på 600.000 i forhold til samme periode i 2011. Indtil videre er Xbox 360 dog den andenmest populære konsol på markedet foran Nintendo Wii, der har rundet 97 mio. solgte maskiner.

Dagens tal kommer som led i Microsofts kvartalsregnskaber, og gemt i de øvrige oplysninger finder man også hentydninger om store ting i fremtiden. Firmaets Entertainment and Devices Division, der står for udviklingen af Xbox-brandet, har brugt 140 mio. dollars alene på forskning og udvikling af ny teknologi. Det er en stigning på 44% i forhold til sidste år, og det vidner med al sandsynlighed om, at der er en ny Xbox på vej enten i år 2013 eller 2014.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!