Det har indtil videre været lidt sparsomt med detaljerne i BioWare og EA's planer om at give deres lettere trængte MMO Star Wars: The Old Republic en free-to-play-model.
Det har dog været klart, at der sideløbende ville være mulighed for at betale fast abonnement, hvis man skulle foretrække den model.
Nu er der kommet lidt flere detaljer på spillets hjemmeside: www.swtor.com/free/features.
Herunder er fremhævet et par af de væsenligste punkter:
Historien Abonnent: Fuld adgang til historien for alle klasser i spillet, level 1-50. F2P: Fuld adgang til historien for alle klasser i spillet, level 1-50.
Operations (PvE indhold for grupper af 8 eller 16 spillere) Abonnent: Ubegrænset adgang til Operations. F2P: Det kræver et ugentligt pas at få adgang til Operations.
Warzones (Holdbaseret PvP) Abonnent: Ubegrænset adgang Warzones. F2P: Tre Warzones om ugen, eller et ugentligt pas for at få fuld adgang.
Flashpoints (PvE indhold for grupper på 4 spillere) Abonnent: Ubegrænset adgang Flashpoints. F2P: Fuld belønning for tre Flashpoints om ugen, eller et ugentligt pas for at få fuld belønning for alle Flashpoints.
Inventory Abonnent: Køb mere plads i dit inventory med enten in-game Credits eller Cartel Coins. F2P: Udvid dine inventory slots med Cartel Coins.
Crew Skills (Svarende til crafting i andre spil) Abonnent: Op til tre Crew Skills. F2P: En Crew Skill, eller køb flere Crew Skill slots med Cartel Coins.
Login til spillet Abonnent: Prioritetsstatus i login-køen. F2P: Ingen prioritet i login-køen.
Udstyrsbegrænsninger Abonnent: Kan ikke bruge udstyr med lilla sjældenhed (Artifact-niveau, de mest sjældne) uden at der er købt en autorisation fra Cartel-markedet. F2P: Kan ikke bruge udstyr med lilla sjældenhed uden at der er købt en licens fra Cartel markedet. Bemærk! Det virker som om, at der er en fejl i formuleringen her.
Det er stadig ikke offentliggjort hvornår free-to-play modellen træder i kraft for Star Wars: The Old Republic.

