Det varmer et gammelt gamer-hjerte, at se et spil som XCOM finde vej ind på listen. Spillet er et remake af en ti år gammel serie, og man kan sige at det rent designmæssigt, primært fordi det er turbaseret, er ret anormalt. Det er ihvertfald ikke hver dag man ser turbaserede spil til konsollerne.
Et spil der slet ikke er turbaseret er FIFA 13 der, helt u-overraskende, stadig ligger som nummer et. FIFA presses, lidt måske, et nys ankomment spil på listen, nemlig Dishonored der, navnet til trods, nævnes af mange anmelder-typer som potentielt Årets Spil materiale. Det er et action-rollespil der foregår i syttenhundrede tallets London og, ja, undertegnede har ikke spillet detselv, men videoerne ser voldsomt flotte ud.
Nummer to skal også lige nævnes: Dansespillet over dem alle, Ubisoft's årlige publikums hit, spillet som pigerne ikke betragter som et rigtigt computerspil, og det er selvfølgelig Just Dance 4. Hårdt presset må indrømme at vi også, i svage stunder, ses foran Wii'en til netop dette spil der så smukt forener motion med høj musik. Kan med fordel indtages med alkohol.
Her er listen over de mest solgte spil i DK i uge 41:
| Denne uge | Sidste uge | Titel |
|---|---|---|
| 1 | 1 | FIFA 13 |
| 2 | 4 | JUST DANCE 4 |
| 3 | - | DISHONORED |
| 4 | - | XCOM: ENEMY UNKNOWN |
| 5 | 2 | WORLD OF WARCRAFT: MISTS OF PANDARIA |
| 6 | 5 | BORDERLANDS 2 |
| 7 | - | POKEMON BLACK VERSION 2 |
| 8 | 9 | LEGO BATMAN 2: DC SUPER HEROES |
| 9 | - | POKEMON WHITE VERSION 2 |
| 10 | 7 | THE SIMS 3: SUPERNATURAL |
kilde: Multimedieforeningen. (listen er baseret på opgørelser fra Arnold Busck, Blockbuster, Coop DagliBrugsen, Coop Kvickly, Coop Kvickly Extra, Coop SuperBrugsen, Dansk Supermarked, EB Games, Experten, F Group og Game)

