Xbox 360 får nyt interface fra i dag

Nu kan du gå på internettet med Internet Explorer.

1

Fra og med i dag polerer Microsoft kanterne og tilføjer nye funktioner til Xbox 360. Det sker, når konsolproducenten udsender en såkaldt 'dashboard'-opdatering til den populære konsol.

Opdateringen laver om på brugerfladen i Xbox 360 og tilføjer nye funktioner, bl.a. Internet Explorer, Xbox Music, Xbox Video og bedre mulighed for at gennemsøge konsollen for spil og musik.

Med alle de mange mio. Xbox 360-konsoller i mente er det dog ikke meningen, at alle skal modtage opdateringen på samme tid. I dag forventer Microsoft at rulle ændringerne ud til 3 mio. konsoller, mens resten får den drypvist over de næste fjorten dage.

Det tidligere Zune-musiksystem, der skulle tage kampen op mod Apples iTunes, lider i forbindelse med opdateringen en stille død og hedder fremover Xbox Music Service og Xbox Video. Desuden bliver det nemmere at navigere rundt på din Xbox 360, for du kan sætte favoritindhold fast på din forside og søge efter hyppigt anvendt indhold med en ny funktion netop til det.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!