Viking-Con er Danmarks største og ældste spilcon for rollespillere og brætspillere, og blev afholdt for 31. gang i den forgangne weekend. Fra dørene gik op fredag den 12. til de lukkede igen søndag den 14. blev der grint, forrådt, handlet, beskyldt, spist, diskuteret og ikke mindst spillet et stort udvalg af rolle- og brætspil.
Fantask var som sponsor vel repræsenteret i butiksområdet, hvor de havde medbragt mange af de hotte nyheder der var blevet udgivet i løbet af efteråret. Heriblandt var Star Wars: X-Wing Miniatures Game, et spil der simulerer de medrivende rumkampe fra Star Wars universet. Det blev set spillet mange steder på connen, og virkede meget tematisk og spændende. Forvent en anmeldelse blive lagt op på Eurogamer senere på ugen.
Der blev også afholdt et væld af turneringer i både nye og gamle brætspil, men mange valgte at spille deres nyindkøbte spil i de store fællesarealer i stedet. Her blev åbnet spil og læst regler på alle tider af døgnet, selvom det er svært at forstå de 40 siders regler til sit nye 4-timers spil klokken 3 om natten.
Fantask Brætspil og tegneserierDet nye danskudviklede Colonies blev også fremvist i en færdig produktionsudgave, og vakte stor interesse for de der ønsker et komplekst og strategisk spil i rummet.
Alt i alt var Viking-Con 31 mindst lige så spændende som de tidligere år, med både gamle congængere og helt nye brætspillere, og mens man slæber sin tunge taske med nye spil hjem kan man kun glæde sig til Viking-Con 32 i 2013.

