Soul Reaver skulle oprindeligt være sit eget spil.

Amy Henning afslører desuden den originale slutning.

Crystal Dynamics' 1999 kultklassiker Soul Reaver - opfølgerne til Blood Omen: The Legacy of Kain - var oprindeligt tænkt som et separat spil. I et interview med PlayStation Blog afslører Amy Henning, direktør og forfatter til Soul Reaver, masser af spændende nye informationer om det episke Playstation spil.

Oprindeligt blev Soul Reaver tænkt som en serie for sig selv, som skulle hedde Shifter, og var løst inspireret af John Miltons "Paradise Lost" (episk digt fra 1667 hvis nogen skulle være i tvivl). "Hovedpersonen var essentiel en fallen engel, jagtet af sine tidligere brødre, og nu drevet til at afsløre og ødelægge den falske gud de alle tjente," forklarer Amy Henning.

1

Før.

"Konceptet til Shifter var fødslen af det spil som senere ville blive til Soul Reaver; de grundlæggende idéer var der alle sammen. Helten var et undead væsen som kunne skifte mellem det åndelige og det materielle rige, og som kunne svæve på de lasede rester af sine vinger. Vi opfattede det åndelige rige som en forskruet, ekspressionistisk udgave af det materielle rige. Helten var opsat på at få hævn efter han blev forrådt og forkastet af sin skaber - ligesom Raziel. Han var en dyster karakter, udvalgt til at genoprette balance til en ødelagt dystopisk verden."

"Den spirituelle struktur i spillets verden var baseret på Gnosticismens filosofi, troen at kosmos bliver styret af en ondsindet 'prætendent' gud, at mennesker er fanger i en spirituel løgn, og at menneskehedens tilværelse er en kamp for fri vilje i lyset af en tilsyneladende uovervindelig forudbestemt skæbne."

Crystal Dynamics var ikke begejstret for at skulle tilpasse deres koncept til en allerede eksisterende serie, men Amy Henning forklarede at, "kreative begrænsninger kan være inspirerende og forfriskende. Da vi først tog fat på udfordringen udviklede konceptet sig i alle mulige spændende retninger."

Det største problem med udviklingen af Soul Reaver var ikke at tilpasse det Blood Omen universet, men at færdiggøre et så ambitiøst spil på mindre end to år og seks måneder. "Nu om dage ville en udvikler aldrig forsøge sig med sådan et projekt på mindre end 3 år, men Eidos ville have spillet i løbet af 2. Det endte med at vi udgav spillet efter 2½ år, men ikke uden at fortage nogle uheldige ellevte time nedskæringer som stadig piner mig i dag."

2

Efter.

Formentligt den største - og mest kritiserede skæring - var slutningen, eftersom spillet sluttede med en brat cliffhanger. "For at blive færdig til vores udgivelse i august '99 blev vi nødt til at droppe de sidste par baner af spillet, og slutte på en cliffhanger som lagde op til Soul Reaver 2," sagde Amy Henning.

"Oprindeligt var det meningen at Raziel skulle jage og ødelægge alle sine tidligere brødre inklusiv Kain, for derefter at bruge sine nyerhvervede kræfter til at aktivere de dvælende "pipes of the Silenced Cathedral" for at udslette alle de resterende vampyrer i Nosgoth. Derefter ville det gå op for ham at han havde været en spillebrik for den ældre gud, at udslettelsen af vampyrerne havde forfærdelige konsekvenser, og at den eneste måde at rette op på tingene ville være at bruge Moebius' tidsmaskine til at rejse tilbage i tiden og ændre på fortiden (i opfølgeren til spillet)." Amy Henning bemærker, at man så stadig havde sluttet spillet med en cliffhanger, men den nye slutning viste sig at være en skjult velsignelse, da den gav mulighed for en mere interessant handling i opfølgeren.

På trods af nedskæringerne i spillet fortæller Amy, at hun var enormt stolt af resultatet. "Som designer tager jeg stor stolthed i originaliten af Soul Reavers vision, og den måde det lykkes os at forene spillets historie med spillets funktionalitet… På mange måder synes jeg stadig det er en af de bedst designede spil jeg nogensinde har arbejdet med." En genoplivelse af Soul Reaver serien rygtedes tidligere i år, da rettighedsophaveren Square Enix udsendte spørgeskema vedr. potentielle titler til endnu et spil i Legacy of Kain serien. Med den snare afslutning af Crystal Dynamics arbejde på Tomb Raider kan man jo håbe på at deres næste projekt bliver det nye Soul Reaver.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!