Guild Wars 2 får massiv opdatering kaldet Shadow of the Mad King

Der går en uges tid, så får du en god gang ny underholdning i Guild Wars 2.

2

Er du med på mere GW2-gaming?

Den 22. oktober danner rammen om den første store opdatering til onlinerollespillet Guild Wars 2, der går sin sejrsgang verden over og i øjeblikket stjæler kunder fra World of Warcraft. Med navnet 'Shadow of the Mad King' tilføjer ArenaNet betydelige mængder nyt indhold under Halloween-temaet.

Hvor pudsigt det end lyder, så er det ikke første gang, at Guild Wars 2 opdateres i Halloweens skær. Også det første Guild Wars fejrede højtiden med opdateringer.

1

- Halloween var engang en tradition i onlineverdenen Tyria, hvor Mad King viste sin galskab overfor verdenens folk. Der er gået 250 år siden hans sidste besøg, men nu er han tilbage i Guild Wars 2. I en hel uge vil Tyria blive omdannet til Halloween med nye minispil og dynamiske begivenheder, skriver ArenaNet.

Begivenheden forløber fra den 22. til den 31. oktober. En del af planen er også, at spillerne kan klæde sig ud og dyste indbyrdes mens de har besynderlige udklædninger på.

På et mere anvendeligt plan introducerer opdateringen også betalte PVP-turneringer, nye fjender, mini-dungeons og achievements.

3

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!