League of Legends er større.
Det er større end World of Warcrafts ca 12 millioner spillere. League of Legends har 35 millioner spillere.
Det er større end Call of Duty: Modern Warfare 3's 3.3 millioner daglige spillere. League of Legends har 12 millioner daglige spillere. Det er flere end Instagram har med sine kun 7,5 millioner daglige brugere.
Det er større end alle top 100 spil på Steam tilsammen, som d. 10. maj havde 650.000 samtidige brugere. League of Legends havde på en typisk juli dag 3 millioner samtidige brugere.
Det er større end Halo, som siden 2004 er blevet spillet 2 milliarder timer. League of Legends bliver spillet 1 milliard timer om måneden.
Det er større end Psy, den koreanske popstjerne, hvis video "Gangnam style" har 1.4 millioner Facebook Likes. League of Legends har 4.1 million.
Det er - som Riot Games har udledt ud fra antal timer spillet om måneden - "det mest spillet computerspil i verden".
Det er alt sammen taget lidt ud af kontekst - League of Legends er fx. gratis at spille - men det maler et interessant billede af fordelingen af gamere i verden.
Alt sammen fordi Riot var de første til at komme med en ordentlig emulering af Warcraft 3 banen "Defense of the Ancients". Det er ikke noget under at Blizzard og Valve begge prøver at få en del af kagen hver sit DoTA inspireret spil.

