Kickstarter kommer til Europa

Nu kan englænderne også hjælpe små projekter i gang.

Det såkaldte crowdsourcing-fænomen, Kickstarter, søsættes i Europa i slutningen af denne måned.

Systemet, der indtil videre har været fokuseret på USA, er skabt for at lade kreative idéer gå udenom de officielle kanaler og selv søge finansiering til projekter. Pengene kommer fra store grupper almindelige brugere, og deraf er navnet crowdsourcing kommet.

Idéen har især været meget succesfuld for spiludviklere. Frem for at søge penge fra store spiludgivere, der bestemmer hvordan og hvorledes et spil skal udformes, kan projekterne blive finansieret ved at talrige brugere smider små beløb og derigennem skraber store summer sammen til projekter, de synes er spændende.

Allerede nu kan interesserede lægge deres projekter op på Kickstarter-hjemmesiden, og når vi runder den 31. oktober kan man som udvikler starte indsamlingen. Den amerikanske og britiske tjeneste deler hjemmeside og man vil kunne støtte både amerikanske og engelske projekter på samme tid.

1

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!