Endless Space: Emperor Edition - Anmeldelse

Uendeligt eller ufærdigt?

Rummet. Den yderste grænse. Jeg husker intet i min barndom, som gjorde større indtryk på mig end Star Trek: Next Generation. Jeg identificerede mig kraftigt med Wesley Crusher, seriens vel nok mindst populære figur, spillet af den senere meget elskværdige Wil Wheaton, en af vores største ambassadører for generel nørdethed. Sådan hænger tingene sammen på spøjse måder her i livet. Next Generation kan f.eks. forklare min store rum-fetich og mit ønske om at være med på et fartøj, der hurtigere end lyset kan rejse til de fjerneste galakser. Men jeg har måske nok mere brug for en psykolog til at forklare mit megalomaniske ønske om at kontrollere hele det kendte univers, hvori mine metalliske undersåtter betvinger al modstand. Udvid, udforsk, udnyt og udrader!

Jeg taler naturligvis om 4X-undergenren af strategispil. 4X står for eXpand, eXplore, eXploit og eXterminate, som svarer til de fire danske u'er, jeg fyrede af i sidste afsnit. Endless Space hedder et af de nyeste skud på stammen, og det er nu udkommet i en lettere opgraderet version på Steam, med undertitlen Emperor Edition, som har forbedret AI, et opdateret diplomatisystem og en ny race, der hedder Automatons. Vi taler klassisk 4X-gameplay i rummet. Spillet er turbaseret, og du får derfor god tid til at udtænke dine geniale beslutninger. Du vælger en af otte racer, indstiller en række parametre for den galakse, du vil spille i, og så starter du ellers på en planet, alene, uvidende, og med ikke meget andet end den civilisationsmæssige version af en træpind i hånden og et par primitive underhylere på. Du starter med andre ord helt fra bunden.

overview

Spillet er lækkert at se på, med den bizarre undtagelse af oversigtskortet, hvor man bruger meget tid.

Herfra gælder det om at udvikle nye teknologier inden for fire forskellige forskningsretninger. Disse kan du så bruge til at underbygge din foretrukne spillestil. Er du krigerisk, så pøser du selvfølgelig alle dine ressourcer i at udvikle drabelige våben og solide rumskibe, der kan tvære al modstand ud. Du kan også vælge at forske i diplomatik og udvikling af teknologier, der kan gøre dig i stand til at kolonisere ellers ubeboelige planeter. Det er den type valg, der karakteriserer genren, og de er godt implementeret i Endless Space. Men det var de også i Master of Orion II eller Civilization, som efterhånden har mange år på bagen. Det hele virker meget bekendt, og det må siges at være spillets største svaghed. Er du fan af genren, så ved du næsten præcis, hvad der er i vente. Men også kun næsten.

Lad os dog lige tilføje en fodnote. Endless Space er ikke udviklet af en kendt storproducent, men af et lille firma ved navn Amplitude Studios. De har lanceret initiativet GAMES2GETHER, hvor spillerne kan få lov til at foretage beslutninger omkring hvilke nye funktioner, der skal implementeres i spil. I Endless Space kan du altså få direkte indflydelse på den fremtidige udformning af universet, og det må siges at være en interessant nytænkning. Spillet er også lavet til at være modding-venligt, så med tiden kommer vi måske til at se et community, der virkelig gør spillet uendeligt.

system

Brugergrænsefladen er generelt meget elegant.

På trods af ovenstående er resultatet lige nu et relativt traditionelt 4X-spil, men der er stadig ting, der skiller sig ud. Det første er den smukke grafik, som holder hele vejen. Jeg er ikke fan af den måde, skibe vises på i det galaktiske oversigtskort, da de ikke giver mig nok oplysninger, men stort set alt andet er udført på et meget højt niveau. Noget af det bedste er den måde, planeter vises på, når man klikker på et solsystem. Det flyder gnidningsfrit frem og tilbage med en intuitiv, iOS-lignende følelse, og så ser det knaldgodt ud. Men er aldrig i tvivl om, hvilke typer planeter, man har med at gøre, og det er funktionelt uden at ofre indlevelsen. I kamp ses alting i fuld 3D-animation, og det er ligeledes virkelig godt håndværk. Her ser man også spillets utraditionelle kampsystem, som foregår i faser, i aktion. Du vælger et kort med din ønskede handling for lang, mellem og kort distance, og din flåde udfører derefter dine overordnede kommandoer efter bedste evne. Det er en strømlinet måde at gøre tingene på, men den giver dig ikke den store kontrol over udfaldet, der som oftest er afgjort på forhånd af forholdet mellem din og modstanderes styrker.

research

Forskningstræet bevæger sig i fire retninger, men du kan fra tur 1 se alle de mulige resultater. Det ødelægger glæden ved opdagelsen, men gør det til gengæld muligt at definere en klar forskningsstrategi.

På minussiden kan det være svært at holde ordentligt styr på, hvad der lige præcis foregår i galaksen, når dit imperium vokser sig større. I begyndelsen af hver tur får du popups, der fortæller dig de fleste relevante oplysninger, men logikken er ikke altid helt til at overskue. Dine systemer har f.eks. fælles konstruktionskøer for teknologier og skibe, hvilket tog mig et stykke tid at forstå, og når du har bygget et skib, figurerer det tilsyneladende ikke på spillets ellers ganske omfattende oversigtsmenuer, før du opsender det og gør det til en del af en flåde. Der mangler også konsekvens i hele skibskonstruktionsdelen, som gentagne gange forvirrede mig, og desuden er det ikke altid let at se, hvilke skibe, der er designet til hvad.

ship design

I brugeroplevelsens navn kan man tilpasse rigtig mange ting, men det bliver hurtigt svært at overskue konsekvensen af ens valg.

Problemet bunder i, at udviklerne meget gerne vil give spilleren frihed, men dermed lægges et stort ansvar over på spillerens skuldre. Det hele kan læres, og i sidste ende har du rige muligheder for at tilpasse dit udstyr, men jeg savner en klarere opbygning, som i ældre klassikere som Ascendancy eller Master of Orion II. Eller også er jeg bare ved at blive for gammel og tungnem til at sætte mig ind i logikken. Der mener jeg bare, at spillet skulle gå ind og løfte mere af vægten, ellers kunne jeg jo bare give mig til at spille ultrahardcore spil som Aurora i stedet. Endless Space profilerer klart sig selv mere som et tilgængeligt 4X-spil, end det i virkeligheden er.

En anden ting, der er problematisk, er spillets fokus på helte. I stil med gode gamle Warlords kan du nemlig hyre figurer med specielle evner, og de er kritisk vigtige for spillet. Du kan vælge at bruge dem som ambassadører for solsystemer eller som hærførere for dine flåder. Sidstnævnte er grunden til, at jeg trak Warlords frem fra de støvede skuffer. Har du en helt med høj level i din flåde, bliver den nemlig meget stærkere, og du får en fordel, der ikke nødvendigvis er god for den strategiske balance. Det virker som en billig genvej, frem for en reel strategisk overvejelse. Og når spillets AI samtidig veksler mellem at være dybt brutal og ganske tilfældig, er man nødt til at satse på det, der virker.

diplomacy

På diplomatiksiden opstår og forsvinder alliancer konstant, og du har et godt overblik.

Endless Space er på rigtig mange måder et godt spil, men det mangler visse steder en rød tråd, og der er ikke rigtig noget ved det, som virkelig overrasker. Og det er jo det, jeg gerne vil ud i rummet for. FTL har måske spoleret mig lidt, og 4X-genren handler ganske rigtigt ikke kun om udforskning, men jeg savner lidt mere fokus på det ukendte, og lidt mindre fokus på statistikker og teknik. Der er meget sten-saks-papir over Endless Space, særligt i kamp- og diplomatikdelen, og spillet formår ikke at sælge sig eget univers ordentligt. Det sidste er rigtig synd, for der er tydeligvis blevet skabt en rig og interessant baggrundshistorie til spillet, som med fordel kunne være inddraget mere. Det største problem er dog, at spilleren ofte bliver overladt til sig selv på stedet, hvor der virkelig er brug for assistance.

Endless Space forsøger at hjælpe med tekstbokse hist og pist, men udviklerne skulle have været mere pædagogiske for at få folk som mig til at huske det hele, eller også er teksterne bare ikke fyldestgørende nok. Andre steder, såsom i kamp, er spillet jo blevet forsimplet for at gøre oplevelsen mere strømlinet, og jeg kunne i sidste ende bare godt tænke mig at vide, som spillet vil det ene eller det andet. Ja, jeg lyder kritisk, men det er fordi dette spil har et enormt potentiale, der endnu ikke er blevet realiseret. Det er så absolut værd at spille i sin nuværende form, men det kunne være en hel del mere, end det er nu. Vi må håbe, at GET2GAMES-initiativet med tiden får udjævnet problemerne, så Endless Space kan blive den klassiker, det næsten er. Indtil videre lader jeg dog min Ensign-uniform blive i skabet, i håbet om, at det perfekte rumeventyr stadig venter mig en skønne dag, derude forbi den yderste grænse.

7 / 10

Læs om vores karaktersystem Endless Space: Emperor Edition - Anmeldelse Jonatan A. Allin Uendeligt eller ufærdigt? 2012-10-29T11:44:00+01:00 7 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!