Om knap to uger kan du slippe din indre dæmon løs i gyserspillet Lucius, der går nye veje i en genre ellers præget af trivialitet og mangel på nytænkning.
Lucius i færd med at fremmane mørk magi. Er det stuepigen, butleren eller måske egne forældre, der står for skud?
Det fortæller historien om Lucius, født d. 6. juni 1966 i en tilsyneladende velfungerende amerikansk rigmandsfamilie. Lucius er dog ingen helt almindelig dreng. Han er besat af mørkets fyrste selv, djævlen, der har tragiske planer med den bette knægt. Familien må dø, således det kan tilvejebringe helvedets yngel på jord.
Hvad der herfra sker, er pure op til spilleren at bestemme. Denne overtager slagets gang, som Lucius må agere medium i en diabolsk leg med eget og andres liv som indsats. Det er et bygget op som et gådespil, med Lucius huserende familiens palæ i sin hungren efter at dræbe.
Lucius, der altså både er navnet på spillets hovedperson og titlen på spillet selv, er udviklet af det uafhængige finske spilfirma Shiver Games og bliver således deres debut på den internationale spilscene. Det har ikke haft verdens højeste budget, hvilket kommer til udtryk i den lettere primitive audiovisuelle fremtoning, men hvad det mangler i teknisk formåen gøres op for i originalt spildesign.
Shiver Games fortæller selv, at det er inspireret af klassiske gyserfilm så som Peter Blattys The Exorcist og Kubricks The Shining, og at dømme ud fra den officielle filmtrailer, er det ikke helt skudt ved siden af.
Lucius udkommer planmæssigt til pc om godt og vel to uger, d. 26. oktober.

