Smugkig på Medal of Honor Multiplayer

Grib din makker og gå amok!

Shooters har aldrig været min styrke. Jeg har prøvet kræfter med alt fra CS og TF tilbage i tiden, op til CoD og Battlefield, men til sidste falder erkendelsen at jeg ikke er god nok. Men det ændrer ikke på, at det er sjovt at spille dem. Følelsen af at ligge på lur med en sniper, og sætte det perfekte headshot på flere kilometers afstand er uforlignelig.

Det er nu ikke noget, man får lov til så meget i Medal of Honor: Warfighter. I hvert fald ikke på flere kilometers afstand. Der er nemlig gået væk fra de helt store åbne baner som man ser i BF, over til et mindre format. Målet med det er, at begrænse mulighederne, og gøre spillet lidt nemmere at gribe an. Banerne er designet til at have flaskehalse, hvor de fleste kampe kommer til at foregå. Det minder i det hele tage mere om CoD end det minder om BF, men det fungerer godt.

Ligesom i CoD er der ikke køretøjer i multiplayer delen. Ingen tanks eller helikopter. Det har lidt en "back-to-basics" feel. Der er ikke en eller anden person i en helikopter, der kan flyve rundt og dræbe hele det andet hold. Man har kun sin makker og det gevær, man har i hænderne.

Netop det med at have en makker er en stor del af spillet. EA er blevet inspireret af forskellige militær rundt omkring i verden som bruger et makker-system (som fx det danske). Det fungerer på den måde, at man bliver sat sammen med en anden person, og tilsammen udgør man et Fireteam. Man kan så spawne hos sin makker, give ammo til hinanden, og man kan på et hvilket som helst tidspunkt se, hvor ens makker er henne. Desuden kan man slippe for at vente på spawn-timer, hvis ens makker hævner en lige efter man er død.

Man skal altså bestemme sig for om man vil spille 2 classes som ligner hinanden, eller om man vil spille 2 meget forskellige, som dermed kan komplimentere hinanden. Der er nemlig 12 classes at vælge imellem, fra 10 forskellige lande. Disse standard classes kan så tilpasses med andre våben o.lign., som man får ved at level op i multiplayer. Hver class har desuden en "class ability". Det kan være alt fra "heat vision" som gør dig i stand til at se fjender gennem vægge kortvarigt, til at passivt tage mindre skade.

Man kan godt undres og ærgres over at Danmark ikke er repræsenteret, men der blev hintet til at der i fremtiden ville være adgang til flere classes fra andre lande gennem DLC. Man får også mulighed for at repræsentere Danmark gennem Warfighter Nations, som er en del af ens battlelog. Der vælger man et land man vil spille for, og der kan alle lande så konkurrere om at have de bedste spillere.

Nu skrev jeg tidligere, at man kun havde det gevær man har i hænderne. Men det passer ikke helt. Ligesom i det tidligere MoH får man nemlig scorechain points, når man dræber nogen, og dem kan man så bruge til at aktivere support actions, som hjælper hele holdet. Det kan fx være en UAV som viser fjenderne på din radar eller at tilkalde artilleri til at bombardere et område.

Spillet ser vældigt lovende ud. Det er lidt en mellemting mellem BF og CoD, med mindre baner en BF, men mere realisme end CoD. MoH rammer lige en fin niche, hvor det i høj grad handler om både den enkelte spillers egne evner, og hans evne til at arbejde sammen med andre. Jeg vil helt klart anbefale folk at prøve det.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!