Electronic Arts pudser og polerer løbende FIFA 13, så du kan få den bedste spiloplevelse med færrest mulige fejl. Udvikleren skriver i en helt ny pressemeddelelse, at der snart sendes en større opdatering ud til både pc-, PS3- og X360-versionerne af spillet. Hovedfokus er at rette konkrete spilfejl og problemer med internetforbindelsen.
Opdateringen kommer til pc i dag eller i morgen, mens det bliver en weekendopgave at laste den til PS3 og X360.
På den anden side af hegnet har EA fikset sine egne servers, så især det populære FIFA Ultimate Team ikke længere plages af mærkelige transaktioner samt genstande, der er låst fast og hverken kan bruges eller byttes. Desuden er mindre skønhedsfejl blevet rettet, så hold eksempelvis ikke kan rykke ned før hele sæsonen er gennemspillet.
Den planlagte opdatering, der som nævnt kommer i løbet af de kommende dage, retter helt konkrete fejl, hvor FIFA 13 fryser ved forsøg på at finde modstandere i Online Season og FIFA Ultimate Team.
Electronic Arts indrømmer videre, at de stadig har en god liste over fejl og mangler, men at de retter disse efterhånden som der kommer has på de mest presserende. Den næste sending rettelser kommer inden udgangen af denne måned.

