Apple må bremse op for iPhone 5-produktionen

Færre enheder ruller ud fra fabrikkerne pga. ridser i siderne.

Hvis du står som nummer 1478 på ventelisten til en spritny iPhone 5 fra dit teleselskab, kan du nu forvente endnu længere ventetid på at komme nærmere førstepladsen.

Finansavisen Bloomberg afslører fra kilder tæt på Apple og taiwanesiske Foxconn, at Apple har måtte bremse op for produktionen af iPhone 5-telefoner grundet svære problemer med kvaliteten.

Angry Birds Space launch trailer beams in

Det begyndte kort tid efter premieren på iPhone 5, da Apple modtog klager fra forbrugere over at visse fabriksnye telefoner var præget af ridser og fejlfarvninger fra første sekund man fik dem i hånden. En problematik, som Apples marketingschef bortforklarede med var 'normalt' og 'en del af aluminiums kemi at vise sin naturlige farve'. Nu er problemet efter sigende så omfattende, at Apple har måtte stramme op på kvaliteten hos Foxconn og derfor har sløvet produktionshastigheden betydeligt.

En kilde melder endda, at det har ført til flaskehalse og mangler på bestemte dele, hvilket har efterladt Foxconn-fabrikker fuldstændig stillestående i en venteposition på flere reservedele. Dette benægter Apple dog.

Desuden er Foxconn som forretning omgæret af megen kontrovers for tiden. Efter sigende har flere end 4.000 ansatte for nyligt strejket grundet dårlige arbejdsforløb, og i sidste måned forlod 2.000 deres arbejdsplads. Foxconn beskæftiger 79.000 mennesker.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!