Anmeldelse: Fable The Journey

Hestevinkeren.

Vink og følg ruten.

Når nu vi har valgt at træde ind i en tidsalder med motion-control-spil, kan man lissom ikke fjerne dem fra jordens overflade.

Det er en teknologi, der er kommet for at blive og som vil smelte ind i en masse fremtidige spil. Men præcis som guitarspillene, 3D-film og andre teknologidimser, er der en overhængende risiko for, at motion-control er en dille, der langsomt vil ebbe ud. Og netop det nye Fable: The Journey til Xbox 30 kan ses som en streg i sandet. Nu er det nok. Der må og skal være begrænsninger for, hvad man kan tillade sig at smide ned over hovedet på en kendt serie.

For når vi ankommer til Albion, som fortsat er en grøn og magisk verden baseret på Industrialiseringens England, prøver vi febrilsk at samarbejde med Kinect-kameraet. Vi håber, at vores armsving og håndbevægelser på én eller anden måde vil blive forstået af maskinen. Og vi ser igennem fingre med, at Kinect bevidst misforstår vores handlinger og forsøger at skabe en form for flydende spiloplevelse, selvom den ikke fatter, hvad vi prøver at foretage os. Det er præcis lige så stædigt og omstændigt som alle andre Kinect-spil, og kun for det meste fungerer Fable: The Journey efter hensigten.

1

Fable bruger Unreal-motoren til at lave grafik. Kan du se det?

For første gang i den populære Fable-serie har spillet nu en navngiven hovedperson. Gabriel er en ung mand med en spændende skæbne, og du følger ham i størstedelen af spillet gennem en førstepersonssynsvinkel. Selve Fable: The Journey fungerer som et rollespil med en forudbestemt kurs - et RPG på sporskinner, om man vil. Man bevæger sig gennem Albion på en forudbestemt rute, hvor man end ikke kan dreje hovedet, vende om eller springe steder over. De eneste valg, du kan træffe, er at hoppe af hesten og plyndre skjulte grotter for skattekister. Mange tidligere spil har forsøgt sig med samme lineære tilgang, men det er alligevel ikke set i så stor grad som Fable: The Journey. Det er ret bemærkelsesværdigt.

Især, fordi din rolle ikke er overflødig. Nok rejser du på en fastlagt rute, men undervejs har du rig mulighed for at sætte dit præg på omverdenen. Når du rider på heste kan du styre farten og styre fra side til side indenfor en snæver korridor for at samle points. Til fods kan du skifte mellem at være ridder og magiker, og her bruger du hænderne til at kaste med magi og vælge retning med dine bevægelser. Gestikulationerne er ret gode, for med en knyttet hånd kan du få fat i fjenderne, mens det at skyde med magi giver en fornemmelse af ægte railgunspil såsom Time Crisis.

3

Brug magi til at nedlægge fjender.

Fortællingen har en speciel rytme, for ind imellem tvinges du til at gøre totale stop i actionscenerne. Det kan eksempelvis være for at børste din hest eller trække skarpe pile ud af siderne på hende. Det kan faktisk blive så simpelt, at du skal samle æbler op for at komme videre. Disse mindre opgaver tjener intet større formål end at få erfaringspoints og selve glæden ved at løse en opgave. Men gejsten for at samle virtuelle penge op er begrænset, for så meget er der heller ikke at investere i.

Fable: The Journey har intet større plot, og egentlig burde det have givet udviklerne en vis frihed til at skabe bedre interaktion mellem spil og spiller. Der er ganske vist kommet bedre figurbevægelser, men historiefortællingen er selv af sit børnebogslignende tema ret intetsigende. Man har ikke gjort meget ud af produktionsværdien af Fable: The Journey, og der er desværre ikke samme sorte humor som de tidligere Fable-titler.

4

Soundtracket er genbrugt fra de gamle Fable-spil og derfor ganske glimrende.

Fable: The Journey er det første Kinect-spil baseret på Fable-serien, og det vil formentlig også være det sidste. Det er svært at sige, om spillet er udviklet af ren og skær pligt og kontrakt, men det virker sådan. Man kan godt mærke, at Peter Molyneux har forladt Lionhead og ikke længere er ombord på Fable-udviklingen. Han kunne uden tvivl have sat nogle vanvittige idéer på projektet, så det i det mindste havde været originalt.

6 / 10

Læs om vores karaktersystem Anmeldelse: Fable The Journey Simon Parkin Hestevinkeren. 2012-10-21T19:31:00+02:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!