Navnet er Rushdie. Salman Rushdie.
Lad os sige at du er prisbelønnet romanforfatter og at den øverste leder af Iran har udstedt en Fatwa over dit hoved som tvinger dig i skjul. Hvad kan du mon finde på for at få tiden til at gå?
Hvis du er Salman Rushdie spiller du Super Mario World som det viser sig at den berømte forfatter gjorde efter at hans kontroversielle bog De Sataniske Vers gjorde Ayatollah Khomeini vred.
I hans nye tredje-persons memoir Joseph Anton, fortæller forfatteren hvordan han rigtig kom ind i Super Mario World efter at hans son Zafar lærte ham at spille det i løbet af de ti år han var på flugt.
I et uddrag fra Joseph Anton kan man læse:
"Marianne kom forbi og skældte ham ud fordi han spillede videospil. Takket være Zafar, var han blevet glad for blikkenslageren Mario og hans bror Luigi og nogengange føltes Super Mario's verden som et lykkeligt alternativ til den han levede i resten af tiden. 'Læs en god bog,' sagde hans kone nedladende. 'Drop nu det der.' Han blev hidsig. 'Du skal ikke fortælle mig hvordan jeg skal leve mit liv,' eksploderede han hvorefter hun forlod rummet."
Et par dage senere...
"Mens han var alene på Hermitage Lane nåede han slutningen på Super Mario spillet, nedkæmpede onde Bowser selv og reddede den utålelige Prinsesse Toadstool. Han var glad for at Marianne ikke var der for at se hans triumf."
Rushdie skrev sågar et par børnebøger i løbet af de ti år på flugt og i den ene, Luka og Livets Ild, er der mange sammenfald med Mario's aktiviteter i Mushroom Kongeriget.
Historien handler om en dreng der hedder 'Super-Luka' og han skal stjæle livets ild for at vække hans komatøse forfatter far. Luka får 999 liv til at nå målet, og han må gå igennem mange baner af højere og højere sværhedsgrad. For at gemme sine fremskridt skal han rent faktisk slå på en guld bold.
Det er ikke første gang Booker-prisvinderen har rost videospil. For et par år siden fortalte Rushdie: 'Jeg tænker ofte at den bedste måde at befri Iran ville være at smide Nintendo konsoller ned fra luften over hele landet.'
Han finder også videospils struktur fascinerende. "Der er alle mulige ekskursioner og digressioner som man kan vælge at tage ud på, mini historierne som man kan deltage i istedet for hovedhistorien. Jeg tror at det virkelige interesserer mig som forfatter,' siger han.
