Som man måske har lagt mærke til, har vi en faible for flysimulatorer og helt specielt for dem der bliver lavet af Eagle Dynamics.
Se for eksempel vores anmeldelse af DCS: A-10C Warthog og preview af DCS: Mustang P-51 og vores preview af DCS: Combined Arms
Eagle Dynamics speciale er at lave simulatorer der helt ned til sidste knap i cockpittet simulerer hvordan det rigtige fly fungerer. Manualerne til deres 'spil', man tøver med at bruge ordet om den slags software produkter, er tomme tykke bøger som det tager uger at nå til bunds i. Men det stopper ikke der. Flyverne optræder i en verden der grafisk og fysisk genskaber alle aspekter af moderne krig. Efter at man har brugt oceaner af tid på at lære at flyve en A-10'er, kan man begynde på at bruge maskinen som den er tiltænkt: anti-terror, anti-tank, nærstøtte af infanteri enheder og special styrker.
I nat tikkede der en pressemeddelelse ind om at de kommer med en ny simulator inden årets udgang: DCS: UH-1H Huey, en Vietnam-æra helikopter som man kender fra utallige film. Helikopteren bliver gengivet i samme høje (maniske) detaljegrad som de andre fly i DCS serien.
For mere information gå ind på www.digitalcombatsimulator.com.
Gooodmorning...It is another beautiful day here in 'Nam...

