Eurogamer.dk

Detektiv-spil i film noir

Red Johnson Chronicles: One against all - Anmeldelse

Den rødhårede Red Johnson er privatdetektiv i Metropolis som er et gedigent lortehul. Alt hvad der kan associeres med en ren og civiliseret by har for længst pakket sammen og forladt byen, og politiet har givet op i kampen mod en syndflod af drabssager, stofmisbrugere og prostitution og har efterhånden efterladt alt arbejde til folk som Red Johnson som nu værner om byen med sit detektivbureau.

Red Johnson's Chronicles - One Against All er den direkte forsættelse af spillet, som for omkring et år siden gjorde sin entré på Playstation Network. Red er kommet i knibe, han har en dusør på 150.000 dollars hængende over hovedet, efter at byens store mafiaboss, Uncle Teddys, har fået ham i søgelyset. Historien tager sit anslag, da Red finder sin brors afskårede finger i et ølkrus. Dette sender Red ud på en rejse med en overflod af detektivarbejde og gåder som skal løses med med lup, UV-lampe og den meget elskværdige og alfons-karikerende hjælper, Saul, for at finde sin bror igen, død eller levende, og for at finde ud af, hvem der egentlig står bag hele. For gåder og koder er et sprog talt af byens borgere ligeså vel som engelsk, og der går ikke to minutter, hvor tankerne ikke knager over et komplekst puslespil, som er blevet efterladt af ejeren af en computer, telefon eller endda et køleskab. Langt de fleste af disse gåder og puslespil er uhyre veludførte og presser frustrationsknappen i bund, lige indtil åbenbaringen om løsningen bryder overfladen helt bagerst i hovedet. Hvis det skulle virke for komplekst og ligefrem umuligt, er der altid mulighed for at spørge den alvidende Saul om et par spor til gåden. Han er næsten med garanti i stand til at give et kvalificeret bud, og jeg må indrømme, at jeg selv har adspurgt ham flere gange end der kan tælles på én hånd. Han kræver dog nogle af de penge, som Red har tjent igennem efterforskningen for sin hjælp, og det kan til sidst også ende med en dårlig efterforskningsscore, hvis du har ladet Saul komme for langt ned i lommerne - og selvfølgelig også færre penge.

1

Film noirDet er en typisk film-noir fortælling med alt hvad det indebærer.

Udover gåderne som virkelig stråler umådeligt godt igennem, har Red Johnson dog ikke rigtig så meget oppe i ærmet, og det virker plat og irrelevant, når Red skal udgive sig for at være en anden for at få vigtige informationer, eller når personer skal udspørges om deres motiver og alibier. Det foregår via en række klodsede spørgsmåls- eller svarrunder bestående af 3-4 muligheder med en enkelt korrekt i blandt dem. Personerne der snakkes med kræver dog åbenbart, at Red skal svare på en helt bestemt måde, og det har resulteret i en masse trial and error, når jeg har famlet mig vej igennem de utroligt nuancerede og uklare sætninger. Der er simpelthen ikke mulighed for at vide, hvad der egentlig er det korrekte at sige. Alt det andet detektivarbejde virker i det hele taget bare som noget påklistret rod, som kun er til for at gøre spillet til andet end bare et 'gådespil'.

2

Metropolis hedder byenDer er andet end bare gåder i Metropolis - desværre fungerer det bare halvskidt.

Rammerne omkring luskeriet er som et traditionelt point and click spil. Metropolis består for mit og Reds vedkommende af fem-seks små områder, som jeg gentagende gange vender tilbage til for at lede efter spor og knække koder. Disse små kvarterer og lejligheder er alle gengivet i form af en stillestående baggrund med en eller to små animationer, som skal give indtrykket af at byen stadig lever og ånder. Det fungerer lige præcis, som det skal. De forskellige distrikter er flot tegnet op og lægger i samarbejde med det dystre, klaverprægede film-noir soundtrack en god kulisse for efterforskningen i byen. Personerne har en vis mængde tegnefilmskarikatur over sig, og man kunne narres til at tro at spillet også fulgte den sti - tonen forbliver dog barsk hele vejen igennem, og der er ikke en snært af blødsødenhed at spore i de syv-otte forskellige karakterer som optræder i Metropolis, og det er med til at gøre opholdet i den kriminelle by både troværdigt og gennemført. Små korte loading-skærme springer dog lidt for tit frem på skærmen på ubelejlige tidspunkter, og ender med at irritere meget mere end nødvendigt. Det er også en langtrukken affære at bevæge sig rundt i menuerne for at gennemgå beviser og udtalelser, og det sekund det tager at få indlæst menuen føles desværre som en smule for meget i forhold til hvad, der egentlig skal udrettes.

3

Lup og UV lampeDet skader ikke have en papirblok liggende ved din side, når gåderne skal løses.

Red Johnson's Chronicles - One Against All kommer de fleste gange succesfuldt ud af foretagenderne og gør i det hele taget en masse ting rigtigt. Gåderne som er det helt store trækplaster for spillet er godt udført, mens den visuelle og musikalske side er med til at danne en meget passende ramme for Reds efterforskning. Desværre er der også ting, som er med til at hive Red og hans søgen efter hans bror et par takker ned. De dele af efterforskningen, som ikke indeholder nogen form for gåder eller puslespil virker påklistret og ligegyldig, og det er desværre en faktor som trækker spillet en del tilbage. En lidt for stor mængde loading-skærme er også med til at gøre oplevelsen lidt for hakkende og irriterende. Syv-otte timers meget veludførte puslespil og gåder er dog så meget værd at dem, der går med en kodeknusende Sherlock Holmes i det indre burde tage et sving forbi Metropolis i selskab med Red Johnson.

7 / 10

Detektiv-spil i film noir Emil Søndergaard Larsen Red Johnson Chronicles: One against all - Anmeldelse 2012-10-09T15:11:00+02:00 7 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...