Amerikansk politiker smædes for at spille WoW

"The Lich King - Eller Kaos!"

En amerikansk kandidat til senatspladsen fra Maine, Colleen Lachowicz, får nu kritik fra sine republikanske modstandere for at spille World of Warcraft. Repræsentanter fra modstandernes lejr har søsat en hjemmeside, Colleen's World, der udelukkende har til hensigt at udstille citater fra Lachowicz' WoW-sessioner som et udtryk for, at hun ikke er værdig til at sidde i det amerikanske senat.

Mottoet for hjemmesiden er, at Maine ikke har brug for en senator, der lever i en fantasiverden, men derimod en, der lever i den virkelige verden.

1

Stem på minoriteterne, stem på Orc!

Blandt citaterne er følgende, som er gengivet i deres oprindelige ordlyd:

  • "So I'm a level 68 orc rogue girl. That means I stab things . . . a lot. Who would have thought that a peace-lovin', social worker and democrat would enjoy that?!"
  • "Or my dream from election season last year where John McCain sat at my childhood dining room table and I reamed him a new a**hole about Sarah Palin."
  • "Yes, I am seriously slacking off at work today. And I called my congresswoman's office today. And told them I would probably be calling everyday."
  • "Yes, join us! We're progressive… in fact we joke about being a socialist guild."

En talsmand fra Republikanerne, David Sorensen, udtaler gennem en pressemeddelelse, at man kan rejse tvivl om Lachowicz' modenhed og evne til at repræsentere Maines befolkning, når hun bringer så bizarre og provokerende udtalelser i et offentligt rum. Derudover rejser Sorensen tvivl om hun kan bestride jobbet, når man i gennemsnit bruger 22,7 timer om ugen på World of Warcraft som aktiv guildspiller.

Colleen Lachowicz affejer kritikken ved at påpege, at 183 mio. amerikanere spiller onlinespil jævnligt. Desuden henviser hun til amerikanske tal om at der er flere gamere over 50 år end under 18 år.

2

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!