Dead or Alive 5

Letpåklædt lammetæv

På engelsk har man et begreb, der hedder "guilty pleasures". Der findes ikke nogen dansk oversættelse, der dækker det engelske begreb fuldt ud, men vi snakker noget, man skammer sig en smule over at nyde. Dead or Alive-serien fra Tecmo har altid været en af mine allerstørste guilty pleasures, på godt og ondt. Spillets udviklere har helt fra starten valgt at fokusere kraftigt på bryster, ikke bare som blikfang, men som decideret tema. Jeg kunne svøbe det bedre ind og forsøge at bortforklare det ud fra alle mulige filosofiske synsvinkler, men det er jo sandt. Det er utrolig svært at forklare folk, at der rent faktisk er tale om et meget gennemtænkt og dybt fightingspil, når skærmen er fyldt med svulmende barme og yderst sparsom beklædning. Det er dog faktisk tilfældet, og det femte kapitel i serien er mere komplekst end nogensinde. Barmene er til gengæld også vokset et par størrelser, så forklaringsproblemet er endnu mere akut. Dead or Alive 5 er landet, og det kører sin umiskendelige stil hele vejen. Men man skal ikke skue hunden på hårene.

Fightingspil er populære for tiden, og udvalget er enormt. Derfor har det femte kapitel i Tecmos fightingserie mildest talt en udfordring foran sig, i form af Tekken Tag Tournament 2, Persona: Arena, Mortal Kombat, Street Fighter IV, Marvel vs Capcom 3 og mange flere. Det var ikke tilfældet da Dead or Alive 4 udkom i januar 2006, hvor det stort set var det eneste reelle fightingspil, man kunne få til Xbox 360. Derfor overså folk de mange ting, som spillet gjorde rigtigt, da der simpelthen ikke var noget at sammenligne med. Faktum er dog, at spillets onlinedel havde funktioner, der var langt forud for deres tid. Der var velfungerende lobbyer, mulighed for at stå på standby, der var forskellige turneringssystemer og endda tag battles med online co-op. Flere af funktionerne har konkurrenterne slet ikke kunnet implementere. Her for nylig udtrykte Namco f.eks., at det ikke ville være muligt at spille tag battles med to personer på samme team online pga. lag, men det lykkedes altså fint for Dead or Alive for seks år siden, uden at nogen løftede et øjenbryn. Dead or Alive 5 bringer alle disse funktioner tilbage, plus en masse nye, som vi kommer til senere. Det skal Tecmo i dén grad have ros for.

9

Ud fra de første screenshots forventede vi et mere sobert Dead or Alive...

En anden ting, som Dead or Alive kan, bedre end samtlige andre fightingspil, er at være lettilgængeligt og uhøjtideligt, men samtidig have enorm dybde for dem, som virkelig lærer det at kende. Nybegyndere vil med det samme kunne fyre imponerende tricks af og sparke modstandere ud over gelændere eller hamre dem igennem gulvet, og det kan man bare ikke på samme måde i hverken Street Fighter, Tekken eller Virtua Fighter. Møder man derimod en rigtig hardcore spiller, føles det, som om ens parader er lavet af vådt toiletpapir. Dette enorme spænd har jeg aldrig set mage til i andre fightingspil, og det er i dén grad til stede i Dead or Alive 5. Samtidig har Tecmo strammet op på grafik og lyd, så spillet denne gang virker en hel del mere hårdtslående, hurtigere og mere kontant end sine forgængere.

Figurdesignet har også fået et løft, og ikke bare i Wonderbra-betydningen. Væk er det glatte anime-look, og alt ser lidt mere råt ud, selv om det stadig er meget stiliseret. Spillet er overordnet set en visuel succes, og når det går hedt for sig og alting eksploderer (jeg kan vist ikke komme gennem denne anmeldelse uden at blive misforstået), så er der ikke et mere imponerende 3D-fightingspil på markedet. Denne gang er det også muligt at spille både en mod en eller to mod to i tag battles, og sidstnævnte forlænger spillets levetid betragteligt for dem, der ikke kan få nok komplicerede comboer. Helt så kompliceret som Tekken Tag Tournament 2 bliver det dog aldrig, men det har jeg personligt ikke noget problem med, da Namcos nyeste spil næsten er for meget af det gode.

6

...men det fik vi ikke!

Kommentarer (13)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!