Nyt fra S.T.A.L.K.E.R.-holdet: Survarium

En blanding af onlinerollespil og FPS.

Snart kommer der nyt fra udviklerne af det uhyggelige S.T.A.L.K.E.R. Vostok har netop udsendt en ny video, der tager os bag tæppet på udviklingen af deres nye Survarium, der vil blande både onlinerollespil og traditionelle skydespil, mens det samtidig bliver helt gratis at spille (for det meste).

Videoen tager os tæt på Tjernobyl-området i en post-apokalyptisk verden, hvor to rivaliserende grupper må kæmpe for penicillin til at overleve. Idéen med den store verden bliver, at man slutter sig til forskellige grupper og kæmper om overherredømmet i ødemarken.

Vostok har ikke tænkt sig at gå på kompromis med grafikken, for som udsigterne er nu, skal man minimum bruge et GeForce 8800-kort for at køre spillet nogenlunde fornuftigt.

Introduktionen til Survarium varer hele 11 minutter, så du allerede nu kan få et godt indblik i spillet. Det forventes ude i løbet af næste år til pc.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!