Den nylancerede håndholdte Nintendo 3DS XL, der byder på en større skærm end den hidtidige 3DS-konsol, udkommer snart i særlige versioner med Mario- og Animal Crossing-designs
Modellerne er foreløbigt kun vist frem af Nintendo i Japan, hvor de i første omgang udkommer, men siden forventes de både til Europa og USA. Ikke nok med, at den håndholdte konsol får en kosmetisk overhaling, hver udgave følges ad med hhv. New Super Mario Bros. 2 og Animal Crossing 3DS.
I samme nyhed fortæller Nintendo, at 3DS eShoppen, hvor du kan købe spil over nettet til din 3DS, snart opdateres med ni nye titler. Det drejer sig bl.a. om Mario Tennis Open, Mario Kart 7, Super Mario 3D Land og Zelda: Ocarina of Time 3D.

