Chomp Chomp Chomp - hurtig Hands-on

Old skool på den fede måde - fra Eurogamer Expo.

Et af de spil der er tilgængeligt på Eurogamer Expo's Indie Arcade er Chompy Chomp Chomp. Spillet er en af de top tyve i dette års Dream.Build.Play konkurrence.

Spillet er old school på den fede måde. To til fire spillere styrer hver deres lille "Chompy". Hver Chompy har en farve, og under hver Chompy er der en af de andre spilleres farve. Målet er så, at spise den spiller hvis farve dukker op under ens fødder.

Jeg fik mulighed for at spille Chompy Chomp Chomp på Indie Arcaden imod James Woodrow, game designer og grafisk designer for Utopian World of Sandwiches som står bag spillet.

I hr. Woodrows ord er spillet "Hektisk, skørt og en blanding af vores yndlings multiplayer retro spil som f.eks. Bomberman, Chu-Chu Rocket og spil som Pacman VS som slet ikke fik den opmærksomhed det fortjente."

I mens man spiller Chompy Chomp Chomp kan man få forskellige power-ups. Der kan for eksempel være tale om en power-up der får en til at løbe hurtigere, eller som får modstandere der følger efter en til at glide, eller bevæge sig langsommere.

Alt i alt er der lagt op til en masse sjov med dette spil. Spillet er tilgængeligt på Xbox Live Indie Games for 80 Microsoft Point, og er pt. På vej igennem Steam's Greenlight proces.

1

Chomp Chomp Chomp.Hektisk, skørt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!