Pokémon inspirerede amerikansk supervåben

USAs militær forsøgte at fremkalde epileptiske anfald med inspiration fra Pikachu og co.

Pokémon-figurerne blev et stort kommercielt hit, da de havde deres storhedstid omkring årstusindeskifte. Men de færreste har nok været klare over, at figurerne inspirerede det amerikanske militær til at arbejde på et supervåben, der skulle fremkalde epileptiske anfald og derigennem lamme fjendtlige hære.

Det fremgår af en ny rapport, som amerikanske Wired er kommet i besiddelse af.

Inspirationen kom tilbage i 1997, hvor et tv-afsnit af Pokémon sendte hundredvis af japanske børn på hospitalet med epileptiske anfald. Afsnittet viste hurtigt skiftende sorte og hvide billeder, der udløste anfald hos børn, der var disponerede til epilepsi.

Episoden blev kritiseret hårdt for ikke at have været forudseende i forhold hertil, men det amerikanske militær inddrog erfaringerne og skitsede en ny teknologi, de skulle bruge episoden som et våben.

1

Ifølge dokumentet skulle våbnet bruge elektromagnetiske impulser til at skabe en synkroniseret fyring af neuroner inde i personers hjerner. Hvis teknologien blev veludviklet, forventede militæret at kunne ramme samtlige menneskehjerner, også blandt dem, der ikke var disponerede til epileptiske anfald.

Dokumentet beskriver direkte, at det var Pokémon-afsnittet, der var den primære inspirationskilde.

Forskningen blev dog skrottet, da man aldrig fandt teknologisk baggrund til at udvikle et sådan våben.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!