Call of Duty: Black Ops 2 - nu med zombier

Activision genindfører zombiespil i det hypermoderne skydespil.

Zombier er at finde i utallige af tidens computerspil, men snart dukker de op i en temmelig uventet kombination. Det testosteronpumpede Call of Duty: Black Ops 2, der udkommer i midten af november som en af julesæsonens store udgivelser, vil indeholde en speciel spildel med zombier, når det udkommer.

Activision har udsendt en video fra spillets zombie-del, der tillader op til otte spillere at spille på samme tid. Du kan spille med tre forskellige måde: 1) Survival, hvor du kæmper imod utallige horder af zombier, 2) Tranzit, hvor du spiller sammen med andre om at rydde flere områder, og 3) Grief, hvor to hold á fire spillere kæmper mod hinanden, men kun kan tage livet af de andre ved at lokke zombier over til modstanderen.

Se videoen her:

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!