af
Christian Kruse
Publiceret
tirsdag, 25 september 2012
Alle kapitler af det populære zombiespil, The Walking Dead, samles snart i én pakke til Xbox 360 og PS3 i begyndelsen af december måned. Det skriver udviklerne fra Telltale Games i en ny besked på Twitter. De ser det som afslutningen på første sæson af det episodebaserede spil, der er udkommet drypvis med nye eventyr á ca. 2 timers varighed.
Indtil videre er der sendt tre episoder ud, og idet den seneste udkom allerede for fjorten dage siden, skal udviklerne nok rubbe neglene for at få smidt de sidste to afsnit ud, før de udgiver pakken med den samlede sæson ét.
Telltales meddelelse på Twitter.
Christian har skrevet om computerspil i 10 år og har set alle ender af branchen: som teenager på jagt efter gratis spil, som chefredaktør for Boomtown-imperiet og som highbrow spilanmelder på Politiken. I denne periode brugte han sin fritid på en uddannelse som læge, og kl. 4 om natten har du lige så stor chance for at møde ham i en skadestue i Jylland som i et spil Civilization. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009 for at bringe et nyt spilsite til tops i den støvede og fastgroede danske spilbranche.
Læs flere artikler skrevet af Christian ved at besøge Christian Kruse i arkivet.
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!
Du vil måske også synes om...