Angry Birds spin-off på vej til pc

Bad Piggies blev vist frem tidligere på ugen, og nu er spillet på vej til pc.

Angry Birds er blevet en landeplage, der har bredt sig ud over iPhone og iPad og inkluderer legetøj, tv-serier og dynebetræk i stride strømme. Nu kommer en åndelig fortsættelse, Bad Piggies, der blev vist frem tidligere på ugen, og ifølge en ny pressemeddelelse er spillet også på vej til pc.

De to udgaver til mobiltelefoner og pc udvikles på samme tid, men der bliver en betydelig prisforskel på de to. Udviklerne forventer 10,2 britiske pund for pc-udgaven, mens mobiludgaverne formentlig kun koster en trediedel af denne pris, når de udkommer.

Alle fremtidige udvidelsespakker til Bad Piggies udkommer ligeledes til pc og mobiltelefoner på samme tid.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!