Hack n' Slash spil vil nok altid have en speciel plads i mit hjerte. Der er noget afslappende ved at kunne tage fat i et spil der ikke kræver at man bruger lang tid på at sætte sig ind i en kompliceret historie, eller at man skal mestre nogle nærmest umulige kontroller. Man skal bare gå i gang, og så ellers dræbe alt man kommer i nærheden af. Spil som Diablo II og Castle Crashers har stjålet mange timer af mit liv, og kommer nok til at gøre det igen i fremtiden. Men i denne omgang var det Realms of Ancient War der stod for underholdningen, og det skal ikke udlukkes at det kunne komme til at ske igen i fremtiden.
Landet "The Continent" er delt i 4 riger; menneskerne i nord og syd, elverne til vest og dværgene i øst. De 4 riger har været i krig med hinanden så længe at ingen husker hvorfor. Efter mange års krig indkalder kongen af Norden til fredsforhandlinger, men under forhandlingerne sker der noget mystisk, og de 3 konger vender såret og stumme tilbage til deres eget rige. Kongen af Norden bliver aldrig fundet igen. 10 år senere drager en troldmand ind på en kirkegård på jagt efter et gammelt artefakt, men finder undervejs en portal som han går igennem og finder der kongen af Norden. Kongens krop er så godt som ødelagt, men han flytter sin bevidsthed over i troldmanden.
Sådan starter det. Man vælger selv om man vil være Wizard, Warrior eller Rogue, og alt efter hvad man vælger er starten lidt anderledes, men under alle omstændigheder ender man med at dele krop med Nordens fortabte konge. Han lærer så én at overtage andre væsner, hvilket kommer til at være en afgørende del af resten af spillet. Det er nemlig det der adskiller R.A.W. fra så mange andre Hack n' Slash spil. Evnen til at overtage andre væsner bruger man imod de store bosser man møder undervejs. Og det er en fantastisk følelse at stå overfor en kæmpe trold og en masse dværge, for derefter at overtage trolden og bruge den til at banke dværgene til plukfisk.
Hver af de 3 classes har 12 personlige skills man kan level op, og 9 skills som går igen for alle classes; bl.a. en evne til at heale sig selv. Man starter med at have 3 skills; wizard starter fx med at kunne skyde en ildkugle, lave en giftsky og at kunne sende en trykbølge af sted. Hver gang man stiger i level får man et skillpoint som man kan bruge på at lære nye angreb og magier, eller på at gøre de gamle bedre. Ligesom i Diablo kræver nogle evner at man har lært andre ting først, eller at man er level 10 før man kan lære det.
Her ser man tydeligt den Diablo inspirerede dybe i grafikken.
Man bruger de 4 knapper ved højre hånd til sine skills, og man kan skifte imellem 2 sæt af 4, så man i kampens hede kan bruge 8 forskellige evner. Det tager lidt tid at vænne sig til at skifte imellem sine skillsæt så det føles naturligt, men når man føler sig tryk ved det er det vældigt fedt at rende rundt og kaste om sig med magier, eller at hoppe ind i en kæmpe flok fjender og flå dem i stykker med sine kæmpe økser.
Grafikken minder på mange måder om Diablo 3, men kan bare ikke helt hamle op med det. Man kan fx næsten aldrig ødelægge tønder eller andre ting som man finder i sine omgivelser. Desuden er det de samme fjender man møder i hver eneste verden, med undtagelse af at dværge bliver skiftet ud med mennesker som derefter bliver skiftet ud med elvere. Det er altså de samme edderkopper, skeletter og firben man møde igennem hele spillet, de får bare lidt mere liv.
Historien virker lidt kedelig til at starte med, men bare hæng i, den bliver bedre undervejs. Måden den bliver præsenteret på er dog ikke så spændende, men man forstår da plottet. De filmklip der er imellem banerne er også i høj grad inspireret af Diablo, men kan igen simpelthen ikke måle sig, hverken med grafikken eller med fortællingen af historien.
De store Ents hos elverne kan være en farlig fjende, eller en værdifuld allierede (når man overtager deres hjerne).
Udover grafikken halter spillet også en del i sin gennemskuelighed. Det er svært at forstå hvordan ens skills virker uden at have prøvet dem, og når man ikke har nogen mulighed for at ændre sine valg kan det godt være træls at have brugt en af sine hårdt optjente skillpoints for derefter at opdage at det man har valgt er så godt som ubrugeligt i sammenhæng med ens andre evner. Der står heller ikke nogen tal på hvor meget skade ting gør, udover når man rammer fjenderne med sine magier. Men selv om der står hvor meget man skader på dem, står der ikke nogen steder hvor meget liv de har i alt. Det kan også være svært at finde ud af hvilke nogle attributter man skal gå efter på sit udstyr; der står nemlig ingen steder en nem forklaring til hvad det fx hjælper at have mere stamina.
Multiplayer delen af spillet er rigtigt sjov. Man kan spille co-op på samme Xbox med 2 joystick, men det ser ikke ud til at der kommer til at være noget online multiplayer. Spiller 2 kan til enhver tid spring ind i et igangværende spil, og starte på samme level som spiller 1, men uden noget udstyr. Det kan være en rigtig god måde at afprøve hvad de andre classes kan, da man bare kan gå ud af spillet, og så vælge nogle nye skills næste gang man går ind i det.
Her trækker en warrior lige en god stor flok fjender inden han bruger troldene til at besejre dem.
Når man springer ind i et spil vælger man hvilken class man vil spille, dog ikke den samme class som spiller 1. Dvs. man kan ikke være 2 wizards der render rundt og sætter ild til alt, som jeg ellers synes kunne være ret sjovt. Derimod kan man prøve med andre kombinationer af de 3 classes. Fx kan man med en warrior/wizard combo vælge at warrioren hopper ind i en stor flok fjender, og trækker dem alle sammen ind til sig, hvorefter en wizard dræber dem med en gigantisk ildkugle.
Et stor minus ved multiplayer delen er at spiller 2 ikke kan gemme sin karakter. Hvis man har spillet sammen fra starten, og man begge to er ved at have samlet sig noget vildt udstyr er det rigtigt træls, at man før man stopper med at spille, skal give alt udstyr fra spiller 2 til spiller 1 for at sørge for at man ikke mister det.
Alt i alt har jeg været godt tilfreds med spillet, selvom det tog det meste af 2 timer før det for alvor begyndte at blive sjovt. Som hack n' slash spil i den billigere ende af skalaen gør det det egentligt ret godt, og med en umiddelbar pris af 15 euro koster den kun en tredjedel af hvad Diablo III koster. Hvis man haster sig igennem spillet er der i hvert fald 6 timers spilletid, bare for at gennemføre spillet med én karakter. Spillet er underholdene nok på trods af sine mangler, og det er et godt spil at have liggende, klar til lige at tage frem hvis man vil sidde med en god kammerat og bekæmpe ondskaben.
6 / 10

