Eurogamer.dk

Gangbang i ødemarken

Borderlands 2 anmeldelse.

Testet på PC.

Som lille knægt har man en lille håndfuld ideer, hvad angår karrieremuligheder: Astronaut, Batman eller Cowboy. Astronauter er der ikke mange stillingsopslag med, der er kun én Batman og de fleste cowboys uddøde med det vilde vesten. Med serien som Firefly fik Joss Whedon dog vækket barnedrømmen og håbet til live igen, og kan man nøjes med at gøre digital karriere har Borderlands 2 udenjordisk prærie nok til at man kan få styret sine lyster. Hestene er udskiftet med firhjulstrukne biler og seksløberen kører enten på almindeligt krudt eller glohed plasma.

Gearbox Software debuterede tilbage i 1999 med Opposing Force, den første udvidelse til Half-Life. Studiet var stiftet af folk fra blandt andet 3D Realms, der stod bag kulthittet Duke Nukem 3D, og de følgende år arbejdede Gearbox blandt andet på Counter-Strike og pc-versionen af Halo: Combat Evolved. I 2005 debuterede de med deres første selvstændige titel, Brothers in Arms: Road to Hill 30, der red højt på den ellers døende bølge af WW2-spil, og i 2009 begik de så endelig Borderlands. Borderlands tog verden med storm. Med sin stiliserede og Unreal-drevne tegneserie-grafik og mulighed for fire spillere der kun rivaliseres af Halo, vandt Borderlands folks hjerter. Gearbox havde ramt plet ved at kombinere en hjernedød og hylemorsom shooter med loot-mekanikken fra Diablo-spillene. I stedet for magiske sværd og stave kunne Borderlands bogstaveligt talt spytte millioner af forskellige typer våben ud. Rifler, bazookaer, pistoler - der var ikke et øje tørt, når først maskinen rullede. Borderlands var så stor en succes, at Gearbox efterfølgende har kunne tage den mere med ro, og resultatet af succesen og tre års crunch-tid er her endelig. Borderlands 2 er landet, og er dobbelt så stor som forgængeren - men er det også dobbelt så sjovt?

1

Hvor Borderlands kunne prale af at have flere forskellige våben end resten af alle spil til sammen, har Borderlands 2 en tilsvarende større mængde våben.

Vi er tilbage på planeten Pandora, befolket af lurvede minearbejdere, lykkejægere og kriminelt udskud. Der er gået fem år siden de fire første Vault Hunters åbnede op for den såkaldte Vault, en sagnomspunden, underjordisk hvælving, der siges at indeholde enorme rigdomme. Den lukkede sig kort efter igen, og de fire gik derefter hver til sit, mens en fyr der kaldte sig Handsome Jack tog æren for at have åbnet for hvælvingen samt tævet det dertilhørende massive monster, og det har bragt ham så meget rigdom og berømmelse at han nu sidder i spidsen for Hyperion, et massivt, multiplanetarisk firma, der specialiserer sig i våben, minedrift, robotter og meget andet. Jack har Pandora i et jerngreb, og er ved at hamre sig vej til hvælvingen i Pandoras indre, blandt andet for at få fat i mineralet Eridium, der begyndte at dukke op overalt på Pandora efter åbningen.

2

Der er mere til Handsome Jack end man skulle tro. Historien mister aldrig humoren undervejs.

Figurgalleriet er atter fire mand højt, men det er fire nye personer vi får fornøjelsen af. De ligner dog de gamle til en forveksling, men har alle fået en overhaling. Zer0 er spillets snigskytte, en høj og ranglet fyr, der udelukkende udtrykker sig via haiku og holografiske smileys. Han har evnen til at lave en holografisk kopi af sig selv, mens han forsvinder fra fjendernes åsyn. Berserkeren er nu erstattet med Salvador, en såkaldt Gunzerker. Han er lige så stor og pumpet og kan bære to våben ad gangen, i modsætning til sin forgænger, der hellere ville bruge knytnæverne. Sirenen Maya kan fastlåse modstanderne i et energifelt, hvilket lader hende blotte modstandernes svage områder. Sidst, men ikke mindst har vi Commando'en Axton, der kan smide et højteknologisk, autonomt kanontårn, der assisterer med uddelingen af varmt bly. Hver eneste af de fire figurer har derudover tre forskellige stier man kan bevæge sig ned af. Når der er optjent erfaringspoint nok kan de respektive evner opgraderes, og der er god mulighed for at understøtte forskellige typer spillestil. De gamle figurer er dog ikke mere pensionerede end at de udgør en vigtig del af historien. Gearbox har lagt vægt på at forklare hvad der er sket i de fem år, der er gået - og de fire personligheder skinner endelig igennem, i forhold til forgængeren, hvor de var underspillede i kraft af deres funktion som spillerfigurer.

3

Visuel tilpasning af personerne er rar men overfladisk.

Hvor Borderlands kunne prale af at have flere forskellige våben end resten af alle spil til sammen, har Borderlands 2 en tilsvarende større mængde våben. Spillets dynamik ligger i høj grad i at finde større og bedre våben undervejs i spillet, svarende til lignende spilmekanik i spil som fx Diablo eller World of Warcraft. Alle våbnene bliver genereret tilfældigt, og har en række forskellige karakteristika, såsom præcision, skade og antallet af skud i magasinet - dertil kommer en række andre faktorer, der typisk er afhængig af fabrikanten. Hver af våbenfabrikanterne i spillet har deres helt egne visuelle og funktionelle kendetegn. Fabrikanten Tediore laver plastic-agtig brug-og-smid-væk-våben, der er så billige i produktion at det ikke kan betale sig at lade dem. I stedet materialiserer der sig bare et nyt, når det gamle er skudt tomt, og som en ekstra bonus kan det gamle våben bruges som granat. Jakobs har mere fokus på slagkraft, og hvert eneste våben kommer med et klassisk tromlemagasin og skyder lige så hurtigt som man kan trykke på knappen. Vladof, derimod, kan ikke få pistolløb nok, og stort set alle Vladof-våben har mere end ét løb, der spinner op når man skyder. Det fungerer ret godt, og man tager tit sig selv i at stå og roder bunker af loot igennem for at se om der ikke lige var noget, der var værd at tage med i samlingen. Fjenderne har også fået en overhaling og kommer nu i langt flere varianter. Især Hyperion-robotterne fra Handsome Jacks nærmest uudtømmelige hær, kommer i flere forskellige, udfordrende varianter, der tvinger spilleren til at tænke anderledes.

4

Byen er kompakt men fyldt med ting at gøre. Der er masser af rar, livsbekræftende meta-tekstualitet at finde i selv de mest støvede hjørner.

Borderlands 2 ligner forgængeren hele vejen igennem. De første mange timer er som snydt ud af næsen på originalen, så der skal investeres nogle timer før spillet kommer til sin ret. Her begynder det til gengæld også at folde sig ud, og mangfoldigheden begynder at vise sig. Galleriet af modstandere er meget mere farverigt og varieret, og der skal tænkes en del mere end man var vant til tidligere. Spiller man alene, er det dog nogle lange, seje træk man skal igennem for spillet er så stort og langt, at det uundgåeligt gentager sig selv. Borderlands 2 bør spilles sammen med andre, og helst tre venner, for det er her kvaliteterne virkeligt skinner igennem. Spillet bliver sværere, men også langt sjovere, når man tilføjer en medspiller eller to. Her er det dynamikken mellem de forskellige figurer, der spiller ind. Selv hvis man spiller den samme, er variationen i udviklingen, den enkeltes spillestil samt udvalget af våben nok til at der stadig er milevid forskel.

Selvom det ved første øjekast kan være svært at se forskel på Borderlands 2 og originalen, så er der ingen tvivl om at Gearbox har lært meget af det første spil. Borderlands 2 gør alt det som Borderlands gjorde, bare flottere og bedre. Våbnene er mere varierede, fjenderne er mere udfordrende og historien er dybere og mere interessant - og vigtigst af alt, sjovere. Humoren er løssluppen og småbarnlig, men man kan alligevel ikke lade være med at holde af figurerne og deres infantile kvidren. Der er stort set altid fart på, og den evige søgen på bedre våben og den store variation i udbuddet af fjender, gør Borderlands 2 til en sci-fi western i særklasse. De eneste kedelige øjeblikke er de lange træk rundt omkring på banerne, i søgen efter næsten del-mål, og det er hurtigt tilgivet, når man kaster sig ud af køretøjet, for at slynge glohedt bly efter Pandoras kriminelle udskud, elektroniske ordensmagt eller glubske dyreliv. Gearbox har fulgt op på succesen på den bedst mulige måde, og lavet en fortsættelse der har forbedret oplevelsen på alle tænkelige måder. Vigtigst af alt, så kan (og SKAL) det nydes med en eller flere venner, og det tager altid kegler.

9 / 10

Gangbang i ødemarken Jacob Herold Nielsen Borderlands 2 anmeldelse. 2012-10-02T10:57:00+02:00 9 10

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...