Half-Life: Black Mesa får Greenlight fra Valve

Blandt de ti første godkendte titler.

Black Mesa, et fanskabt remake af Half-Life 1 med bedre grafik og nye funktioner, er blandt de ti første titler på Valves nye Steam Greenlight projekt.

Det fremgår af Steam Greenlights officielle hjemmeside.

Black Mesa genskaber oplevelsen fra det oprindelige Half-Life 1, hvor Gordon Freeman møder både fremmede væsener og hidsige soldater på sin vej gennem et nedbrudt Black Mesa Research Facility. Detaljegraden er forbedret uendeligt siden det gamle spil, og derudover vil du møde ny musik, stemmeskuespil og ny dialog.

Ud over Black Mesa er der givet grønt lys til bl.a. Half-Life-moddet Cry of Fear, et online-skydespil kaldet Heroes and generals, sci-fi survival-horror Routine og bygge-by-simulatoren Towns.

Steam Greenlight er en ny tjeneste, hvor systemets brugere stemmer på mindre indie-titler, de gerne så frigivet på Steam. Hver gang et hold accepteres, lover Valve at tage kontakt til udviklerne om at få spillet skibbet over på Steam så hurtigt som muligt. Det koster 100 dollars at registrere sit spil, mest for at undgå falske tilmeldinger og titler af tvivlsom kvalitet.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!