Det handler om Call of Duty, og det foregår på Playstation Vita. Den håndholdte konsol har fået en sløv start med begrænset tilslutning fra forbrugerne, men Sony har sine forhåbninger om at Activisions populære serie kan give konsollen et nødvendigt boost. Call of Duty: Black Ops Declassified udvikles eksklusivt til Vita, og med det i mente forstår vi, at det indtil videre har taget et helt år.
Call of Duty-serien har altid været spartansk med sin grafik, når man traskede igennem forladte bydele og så alle ujævnheder blive maskeret af en billedhastighed på 60 FPS. I Vita-versionen har man ikke skruet så højt op på frameraten. Det kommer ikke som en overraskelse, og desværre gør det spillet mindre tiltrækkende.
I 'Shattered', en af spillets seks multiplayerbaner, oplever du grus, væltede biler og udtamponerede bygninger. Det burde se pænt ud, men uden den velkendte Call of Duty-framerate, og med kun otte spillere på samme tid føles spillet noget blankt i udtrykket. Vi havde som så forventet et beskåret Call of Duty med dette Vita-spil, og heldigt nok virker resten af spillet til at være klassisk Black Ops med alt, man er vant til fra denne del af COD-universet.

