Wii U: Hvor mange hestekræfter har den egentlig? • Side 2

Og hvor ligeglade er udviklerne?

"Den kan sammenlignes med den nuværende konsolgenerations maskiner, og på visse punkter er den lidt hurtigere."

Wii U GamePad forsinkelsesanalyse.

Vi spurgte John Nash, chefen for Blitz Games, om Wii U'en ville være hurtigere end de nuværende konsoller. Hans svar var "ja" og "og lidt til".

På den positive tide er Wii U'en bedre, når det gælder RAM og GPU. Den har dobbelt så meget systemhukommelse som Xbox 360 og PS3. Og grafikchippen får også en del ros.

"Wii U er en god konsol at arbejde med, da den har meget mere RAM end PS3 og X360," udtaler en anden Wii U-udvikler, som ønsker at være anonym. "Til E3 smed vi hele vores spil ind i hukommelsen og brugte ikke en DVD til at hente content fra. Så meget kunne man lagre i hukommelsen."

Det er kombinationen af hurtig GPU og rigelig RAM, der gør Wii U i stand til at skinne mere end X360- og PS3-spil. En af vores kilder fortæller, at udgaven til Wii U bliver den mest "gnidningsfri" udgave.

"Men CPU'en er en anden problemstilling. Vi er ikke begrænsede af den, men visse spil vil lide overlast på den baggrund. Men grundet GPU'ens ydeevne mener vi, at multiplatformspil vil se bedst ud på Wii U, selvom forskellen måske vil være minimal i mange tilfælde," udtaler han.

CPU'en har medført en vis bitterhed hos udviklerne. Selvom meget få ved, hvilken frekvens, den kører med, er folk enige om, at det er systemets akilleshæl. Mange er overbeviste om, at den er langsommere end processorne i PS3 og X360.

At regnekraften er underlegen kom til udtryk ved, at Nintendo først lovede understøttelse af fire GamePads, men siden droppede den idé, efterhånden som specifikationerne kom på plads. Nu kan man kun bruge to.

"Som spiludvikler ville det være strålende, hvis Wii U'en kunne understøtte fire GamePads på samme tid. Det ville tilmed kunne bruges mere langsigtet af Nintendo som led i deres strategi. Men begrænsningen ligger i regnekraft og båndbredde, som Wii U'en simpelthen ikke kan leve op til," udtaler John Nash.

Allerede med to GamePads vil man opleve, at visse spil taber billedhastighed, advarer Nash.

En anden udvikler, Two Tribes, fik mange til at klappe i hænderne med løftet om en Wii U-udgave af Toki Tori 2. Tilmed en udgave, der ville køre i 1080p med en solid framerate. Det er noget, som kun meget få spil til PS3 kan klare, og det passer i billedet af, at Wii U bliver lidt hurtigere end Playstation 3. Til gengæld vil Nintendo ikke anvende mere end 720p i de fleste af sine Wii U-spil.

"GPU'en er bestemt ikke en flaskehals for vores spil, så vi burde kunne køre 1080p uden problemer," udtaler Martijn Reuvers fra Two Tribes til Eurogamer.

Han tilføjer, at de ikke er ramt af hukommelsesproblemer, mens at flere GamePads trækker en del tænder ud rent RAM-mæssigt. Det kører nogenlunde med 2D-spil, men bliver næppe aktuelt med 1080p-grafik for de tunge 3D-titler.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!