SEGA og Sports Interactive har i dag offentliggjort Football Manager 2013, deres årligt tilbagevendende fodboldsimulator til pc og mac.
Umiddelbart er spillet denne gang to versioner i én og samme pakke.
Udover at kunne spille på den gode gamle, fordybende og detaljerede måde, som har gjort serien så kendt blandt fodboldnørder og simulationsfans gennem en længere årrække, introduceres nu den såkaldte 'Classic Mode', som er for folk uden så megen tid eller lyst til at gå så frygteligt meget i detaljen omkring det at være manager, men som stadig kan lide at følge simulationen af virkelighedens klubber.
Spillet udstyres også med en forbedret 3D-spilmotor, som skulle gengive spillerne på banen på mere realistisk vis, samt nye funktioner i dit teknisk personale, større interaktionsmuligheder med medierne mellem manager såvel som spillere, bedre uddannelsesmuligheder til dine spillere og en mere realistisk økonomisk model.
I korte træk er der altså forbedringer og tilføjelser over hele linien.
I filmen herunder fortæller Miles Jacobson fra SI Games mere indgående om FM 2013 på tværs af en syv minutter lang - opstillet - pressekonference:
Football Manager 2013 - SI Announcement

