De mest solgte spil i uge 35

Her er toplisten over de spil, der fandt vej til indkøbskurven i sidste uge.

Så er det tid til at kaste et blik på denne uges topliste på det danske spilmarked. Og der er sket ting og sager siden sidste uge.

På førstepladsen finder vi en funklende nyhed. Det er MMO'et Guild Wars 2, der stormer ind på førstepladsen og således understreger, at trods problemerne for Star Wars: The Old Republic og The Secret World, så er der stadig salg i genren. Vores netop publicerede anmeldelse, kvitterer da også med en imponerende karakter på 9 ud af 10 mulige.

Listens nummer to er såmænd også en nyhed. Det er EA marathonserie baseret på amerikansk fodbold, Madden NFL, der er ude i en ny udgave, med det ganske passende navn Madden NFL 13. Velsagtens et tegn på, at sportsgrenen også er ved at have et fast publikum på denne side af Atlanten.

Lego Batman 2 holder skansen på trediepladsen, mens Sleeping Dogs dykker fra sidste uges 2.-plads til 4.-pladsen. Men stadig bestemt respektabelt.

Længere nede følger veteranerne Skylanders, FIFA 12 og Battlefield, der holder fast i den nederste del af listen. Darksiders II ser derimod ud til at være i problemer, med et dyk fra 1.-pladsen i sidste uge, helt ned til en 10.-plads denne gang. Så noget kunne tyde på, at det er det sidste vi har set til Darksiders II på toplisten i denne omgang.

Men her er hele toplisten for uge 35:

Denne uge Sidste uge Titel Platform(e)
1 - Guild Wars 2 PC
2 - Madden NFL 13 Xbox360, PS3, Wii U
3 3 Lego Batman 2: DC Super Heroes PC, Xbox360, PS3, Wii, NDS, Vita
4 2 Sleeping Dogs PC, Xbox360, PS3
5 4 Skylanders: Spyro's Adventure PC, XBox360, PS3, Wii, 3DS
6 6 FIFA 12 PC, XBox360, PS3, Wii, NDS, 3DS, PSP, Android
7 7 Battlefield 3 PC, XBox360, PS3
8 5 New Super Mario Bros. 2 3DS
9 8 Grand Theft Auto IV PC, XBox360, PS3
10 1 Darksiders 2 PC, XBox360, PS3, Wii U

kilde: Multimedieforeningen. (listen er baseret på opgørelser fra Arnold Busck, Blockbuster, Coop DagliBrugsen, Coop Kvickly, Coop Kvickly Extra, Coop SuperBrugsen, Dansk Supermarked, EB Games, Experten, F Group og Game)

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!