David Bateson tilbage som stemmen bag Hitman

IO: "Vi spillede vist kostbare".

1

David Bateson er tilbage på vognen.

IO Interactive meddeler i dag, at skuespilleren David Bateson endnu en gang vil lægge stemme til Hitman, også kendt som Codename 47, i det kommende Hitman: Absolution.

Bateson har tidligere lagt stemme til Hitman i spilserien, men IO har i forbindelse med Absolution tidligere sagt, at man ikke ville gøre brug af hans vokal. Men den beslutning bliver der nu lavet om på.

Bag motion capture af selve Hitmans fysiske fremtoning på skærmen står skuespilleren William Mapother, kendt fra blandt andet tv-serien Lost.

Hitmans brand-ansvarlige, Jon Brooke, siger om den ændrede beslutning til Batesons fordel, at "vi spillede vist kostbare. Bateson forbindes med Hitman som intet andet."

Hitman: Absolution udkommer den 20 november til pc, Xbox 360 og PS3.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!