Eurogamer.dk

Combat Mission: Fortress Italy - Anmeldelse

Taktisk kamp i støvlelandet under Anden Verdenskrig.

1

Panzer III under angreb.

Kongen af de taktiske krigsspil, Battlefront, er kommet med en stand-alone udvidelse til Combat Mission: Battle for Normandy, der udkom sidste år og som blev Årets Strategispil hos Eurogamer.

Det nye spil hedder Combat Mission: Fortress Italy (CMFI) og omhandler, som navnet mere end antyder, kamphandlingerne i Italien mellem amerikanerne og aksemagterne. Udover de nye enheder, passende sicilianske huse og træer, lover det nye modul forbedringer i form af noget længe ventet grafisk kærlighed.

Tyskerne får nye Luftwaffe enheder, bl.a. den notoriske Hermann Göring Division, amerikanerne får Rangers. Men spillets virkelige stjerne er den italienske hær. Italienerne var jo, må man sige, fra tid til anden et ufrivilligt komisk indslag i Anden Verdenskrig. De overgav sig ofte nærmest før der blev skudt på dem, og deres udstyr og uniformer har siden været kilde til en vis moro blandt fans af militærhistorie. Særligt den grønne fjer i baretten på Bersaglieri tropperne (den har de vist nok stadig i dag) virker en anelse anakronistisk, men det er jo en del af charmen ved at anføre Mussolini's fineste i kamp.

I CMFI kan man udforske hvorfor det egentlig gik så galt for dem og jeg afslører ikke noget ved at sige, at det handler om organisation og udstyr. Efter et par runder i mudderet mod amerikanerne, står det een lysende klart, hvorfor de italienske soldater ikke følte sig foranlediget til de store heroiske udskejelser: deres udstyr i CMFI er nemlig præcis ligeså dårligt som man har kunnet læse sig til i historiebøgerne, og de har en katastrofal mangel på befalingsmænd og officerer i deres enheder. Der mangler maskingeværer og automatvåben af enhver slags og deres delinger på 30+ soldater har kun en enkelt officer til at styre dem - og ingen befalingsmænd på gruppe niveau. Det lyder måske traumatisk, men det er faktisk kolossalt morsomt at styre italienerne og for at vinde med dem, skal man virkelig have styr på sin taktik. At Combat Mission som historisk laboratorium så flot illustrerer de pointer, er udtryk for spillets utrolige dybdegående simulering.

2

Tyske pionier tropper med panzer støtte.

Hvis man ser bort fra det nye udstyr, nye bygningstyper, forbedret terræn gengivelse (nu virker skråninger og bjergsider), er CMFI er næsten på alle punkter ligesom CMBN. Der er optimeringer mange steder, de fleste usynlige men vigtige, for eksempel virker det på denne anmelder som om at maskingeværer har fået sig en overhaling.

Men den helt store nye feature, den der er slået på tromme for i forbindelse med lanceringen, er de grafiske opdateringer og det er desværre en lunken affære. Selvom der er blevet optimeret, føles det stadig langsomt at rykke rundt på kortet og selvom at man har introduceret 'shaders', det er for de uindviede er lig med muligheden for at objekter kaster skygger på andre objekter, er terrænet i Combat Mission stadig, i mangel af et bedre ord, u-dramatisk. Det er synd. Nuvel, hardcore wargamere kan overleve på 16-bit ZX Spektrum grafik, siger de, men når muldvarpeskindet skal se dagens lys, viser statistikken, at det er lækre screenshots der får dem frem. En anden ny feature er bumpmapping og det hjælper en del på at gøre jorden lidt mere realistisk. Man kan godt, i forhold til Normandy og Commonwealth spillene, se at grafikken er blevet forbedret, men der er herfra et fromt ønske om at Battlefront sætter farten op indenfor det område.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...