HD-mod klar til Dark Souls på PC

UPDATE: Nu med link til download.

1

Dark Souls i den oprindelige version, renderet i 1024*720 og opskaleret.

UPDATE: Link til mod'en er blevet frigivet. Find det her.

En af de helt store tekniske problemer, som vi også påpegede i vores nylige preview af PC-udgaven af Dark Souls, er, at spillet ikke kan generere billeder i højere opløsninger end 1024*720 pixels. Det betyder, at hvis du spiller på en skærm med højere opløsning, så ser du i realiteten bare et billede på 1024*720, som så et strukket ud til eksempelvis 1920*1080 pixels, med hvad deraf følger af gnidret billedkvalitet.

Men nu har brugeren Durante postet en løsning på problemet på forumet neogaf. Han siger selv, at han på en halv time har løst det problem, som From Software har tumlet med gennem hele udviklingsproessen. OK, From Software indrømmede selv at de ikke havde så meget erfaring med at udvikle til PC-platfomen, men det allevel lidt vildt, at problemet er blevet løst så hurtigt af modder-communityet.

2

Dark Souls med den nye modifikation, i naturlig 1920*1080-opløsning.

Durante forklarer, at han har løst problemet, ved at udskifte en dll-fil, som opsnapper de beskeder som spillet sender til grafiksystemet, og ændrer dem, så spiluniverset bliver tegnet i skærmens fulde opløsning. Han forklarer også, at han ikke kan garantere, at det vil virke på alle maskiner, men at løsningen burde virke.

Der er endnu ikke et officielt link til modifikationen der løser problemet, men for at bevise at de virker, har enkelte brugere med afgang til modifikationen postet screenshots, som synes at bevise ægtheden af løsningen. Du kan klikke på billederne her ved siden af, for at se hvilke forbedringer modifikationen giver.

Vi opdaterer historien med linket, så snart vi har det. Durante har lovet det klart, når spillet slippes fri på Steam, ca. kl 02 dansk tid.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!