Death Rally - Anmeldelse

Dødt løb.

1

Havde gameplayet i Death Rally været så liret som hovedpersonerne selv, bilerne, var vi endt i den anden ende af karakterskalaen.

Tilbage i midt halvfemserne, længe før der var tænkt på både Alan Wake og Max Payne, kørte finske Remedy Entertainment dødskørsel med pc-spillet Death Rally. Den brutale top-down-racer, der bedst beskrives som en krydsning af Micro Machines og Mad Max, gjorde indtryk takket være sin dybe spilmekanik og groteske humor, der sikrede mange sjove stunder foran skærmen.

Alligevel går der seksten år, før vi igen hører noget til serien, der kick-startede Remedys karriere. Efter en endt affære med narrative tredjepersonsspil vender Remedy sidste år tilbage til Death Rally-universet, dette i et iOS-eksklusivt remake - selvsamme nyfortolkning der nu er landet på Valves Steam-platform, og som vi kigger nærmere på i denne anmeldelse.

Trailer fra iPad-versionen, som den anmeldte pc-version bygger på.

Det nye Death Rally er på én og samme tid alt og intet, det gamle Death Rally var. Konceptuelt forbliver alt uændret. Der er tale om en hektisk top-down-racer, hvor de deltagende forsøger at krydse målstregen først, men gerne efter at modstandernes fine køretøjer er blevet maltrakteret noget så eftertrykkeligt. Til rådighed har man et væld af forskellige våben, rangerende fra savtakkede kofangere til raketstyr og miner. Som præmiepengene køres i hus, åbnes op for hurtigere og mere dødbringende biler, der langsomt, men sikkert fører en til tops på ranglisten for kombattanter.

I sig selv et fremragende koncept, der fornemt kombinerer hektisk, arkade-præget racerløb med blodig gladiatorkamp, og det var netop i spændet mellem de to, at originalen excellerede. Altid med sans for at belønne den dygtige kører, maskinbøddel eller kombinationen af de to. Så meget desto større en skuffelse at det nye Death Rally lider under et forsimplet og uambitiøst design.

Først og fremmest bemærker man det generiske banedesign, der mestendels består af åbne, brede vidder uden særlige køretekniske udfordringer. Det går enten ligeud eller i store bløde kurver rundt i de få sving, banerne måtte byde på. Resultatet er væddeløb, hvor den dygtige kører sjældent belønnes og det er umuligt at gøre en forskel, hvis først man er sendt agterud.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!