Sommerens blockbuster The Amazing Spider-Man et af de mest ligegyldige reboots i moderne filmhistorie. Ikke at filmen er et decideret makværk, den er blot unødvendig kun ti år efter den første vellykkede Sam Raimi/Tobey Maguire Spider-Man film og sølle fem år siden Spider-Man 3. Hollywood må tro, publikum har hukommelse som guldfisk, med den hastighed de sprøjter nye fortolkninger af velkendte superhelte ud på. Lad os håbe, at der i det mindste går flere år, inden vi ser en ny Batman eller en ny Superman, men vent, manden af stål kommer jo allerede til næste år! Men igen, Bryan Singers Superman Returns fra 2006 var en ulidelig affære, der helst skal glemmes, så lige i det tilfælde er Hollywood tilgivet.
På spilfronten har vi længe været vant til helt andre spilleregler, som Hollywood nu givetvis bare kopierer. Her udkommer nyfortolkede udgaver af gamle spilserier i et væk og fortsættelser, reboots, remakes er 'the name of the game'. Spider-Man er ingen undtagelse, og efter det hæderlige Spider-Man: Shattered Dimensons og det skrækkelige Spider-Man: Edge of Time kaster udvikleren Beenox sig nu også over en spilmatiserng af den nye The Amazing Spider-Man film.
Spider-Man formår at svinge til den helt store OL guldmedalje - blot en skam, at der ikke er nok at lave i storbyen.
Filmen The Amazing Spider-Man henter en del af sin inspiration fra Christopher Nolans The Dark Knight trilogi i stræben efter at skabe et semi-realistisk univers, der har grobund i virkeligheden og det videnskabeligt forklarlige. Men hvor det i filmens tilfælde blot fratager Spider-Man en stor del af den fantastiske charme og leg, der var til stede i Sam Raimis Spider-Man film, så taler det faktisk til The Amazing Spider-Man spillets fordel at hente inspiration fra Nattens Ridder. For i spillet er det ikke Nolan, man har kigget i kortene, men derimod Rocksteadys Arkham Asylum/City serie, og det ved enhver gamer jo er cremen af cremen inden for superheltespil.
