Gratis peg-og-klik-eventyr om spilskribenternes enfant terribles

Danske Troels Pleimerts grimme parodi på Angry Videogame Nerd, Nostalgia Critic, Spooney og mange andre.

Grafikken springer i øjnene, men ikke nødvendigvis på nogen god måde. Det er tydeligt, at manden bag adventure-spillet 'A Life Worth Losing", ikke just er grafiker. Hackede baggrundet fra alt fra Kings Quest til Maniac Mansion pryder spillets baggrunde. Men spildesignet bag adventure-spils hyldesten til nogen af spilverdenens mere farverige anmelder fejler nu ikke noget.

'A Life Worth Losing", er noget så sjældent, som et adventurespil, der tager virkelige personer og blander dem ind i sin kaotiske historie, samtidigt med at der skydes med insiderjokes og hentydninger til højre og venstre. Spillet er ikke helt nyt, men vi synes alligevel det var værd at kigge på det sære eksperiment, og ikke mindst spørge bagmanden - hvorfor?

2

"Fordi jeg bliver meget let besat af ting, jeg er fan af", forklarer Troels ". For 3 år siden, da spillet blev lavet, så jeg ALT hvad der kom ud fra Spoony, NC, AVGN, etc. Da de mødtes og lavede den første Team Brawl i Chicago (og senere Kickassia) blev jeg inspireret til at lave en tribute af en slags til deres samarbejde."

Spillet er kodet med AGS-motoren, som Troels er meget begejstret for.

"Jeg er ikke programmør, men selv JEG kan lave et spil i det. Det er fantastisk fedt for en gammel adventurenostalgiker at få den frihed serveret på et sølvfad," fortæller Troels, og forklarer at han ganske enkelt valgte adventuregenren fordi han "er træt af marinesoldater.

Troels forklarere at spillet tog "3-4 mdr at kode og lave grafik; 6 mdr på at vente på en gut, der ville hjælpe mig med den dårlige grafik, men aldrig gjorde det; 3 dage på musikken. "

Spillet er bestemt ikke noget mesterværk, men for nørder der er fan af enten The Nostalgia Critic, The Angry Video Game Nerd, The Spoony One, JewWario, LordKat eller Angry Joe er der mere end et par grin at hente. Og interessant nok, så kan Troels fortæller, at der er en 2'er under udviking.

"Jeg har skrevet design til LWL2 sammen med Chris Ushko (skaberen af fanspillet Space Quest: Incinerations). Jeg er så småt ved at tegne baggrundsgrafik, men det går langsomt pga tidsmangel. Spillet foregår i Helvede. "

Vi venter i spænding. Indtil da, kan nysgerrige sjæle hente 'A Life Worth Losing' part 1 her.

1

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!