PvP systemet
Et af de interessante aspekter ved PvP i The Secret World er, hvordan de forskellige kampe egentlig påvirker resten af spillet. Alt efter hvor godt ens faction klarer sig i PvP arenaer som f.eks. Stonehenge (En King of the Hill kamp om kontrol) får alle fra den faction en buff der direkte påvirker PvE.
Den mest interessante PvP zone i spillet er helt klart Fusang Projects. Dette er en PvP zone der permanent er i konflikt. Der er forskellige baser og spawn-punkter der kan holdes af de tre factions, og som i de andre PvP zoner kan man vinde buffs til PvE ved at kontrollere dem.
Fusang Projects: Enhver kamp kan hurtigt vende når den tredje faction dukker op i en kamp.
Tankerne bliver ledt tilbage på det, man kunne opleve dengang en Battleground som f.eks. Alterac Valley blev indført i WoW. Her er det dog helt med vilje at kampen aldrig slutter.
Som i andre MMO'er (som f.eks. Dark Age of Camelot. Star Wars: The Old Republic eller Global Agenda) kan man stort set fra starten deltage i PvP kampene. Hvis man er lavere "level" (Her målt i form af hvor mange Skill og Ability Points man har optjent) bliver man buffet, så man i teorien kan konkurrere med dem der har spillet længere.
Som i f.eks. SW:ToR må man dog hurtigt sande, at det kun er i teorien at man kan blive boostet op til samme niveau som folk, der har spillet i længere tid. Den rigtige dræber på det punkt ligger nok i de passive bonusser der optjenes ved at bruge Skill Points på at kunne bruge højere kvalitets gear - Major og Minor Talismans og Headgear giver bonus til forsvar enten imod Magic eller Physical Damage, og en højere mængde hitpoints at gøre godt med. Det virker ikke som om disse bonusser bliver taget med, hvilket gør at man stadig føles rimelig squishy som en nyere spiller.
Samlet indtryk
Funcom har helt klart lagt et stort stykke arbejde i deres nyeste MMO-satsning. Det er forfriskende at se, at der bliver tænkt i nye baner for at komme ind på den del af gaming markedet, som i de senere år har været domineret i lige lovlig høj grad af Blizzard.
VI kan nok ikke undgå at en MMORPG kommer til at ende med "The Holy Trinity" (DPS, tank og healer). Til gengæld kommer Funcom nok ikke til at skulle tage sig af klager om balance i PvP i lige så høj grad som andre MMO'er, da alle kan tage alle talents og spells.
Ideen med en MMO der foregår i den nære nutid er også forfriskende - det skal ikke alt sammen være enten Tolkienesque fantasy eller avanceret Sci-Fi. The Secret World adskiller sig også fra de få andre MMORPG'er i en nutids-setting ved at være langt mere dyster.
Mere om The Secret World
-
Preview: The Secret World Preview
Funcom blander X-Files, Cryptonomicon, Hellblazer og pop-fænomener i vovet MMO.
-
Preview: The Secret World
Fra Age of Conan til onlinerollespil i moderne tid.
-
Interview: Ragnar Tornquist om The Secret World
Produceren taler ud om Funcoms nutids-MMO.
-
Film: The Secret World er ingen hemmelighed mere
Lanceringen markeres med en krabat af en trailer.
-
Billeder: Postkort fra The Secret World
Den rigtige ildtest for enhver MMORPG er ikke hvordan den klarer sig inden for det første tidsrum, men hvordan den klarer sig på længere sigt. Det er et friskt pust at se en udvikler, der virkelig tør udfordre spillerne i form af puzzle quests (hvilket gør spillet betydeligt sværere end når man bare skal lave "Collect 10 Bear arses" quests).
Dog er det også et ordentligt sats for Funcom at bygge et spil, der i højere grad end andre MMORPG spil inden for de seneste år fokuserer på, at spillere ikke bare skal kunne løse gåder, men også lige fra starten være opmærksom på deres omgivelser (og i øvrigt reagere på dem).
Der er helt klart lagt i ovnen til en MMORPG der kan udfordre status quo på markedet for denne slags spil. Det bliver dog spændende at se, om der er nok spillere der reagerer positivt på de højere krav til deres evner end andre MMO'er.
Der bliver ændret en del på formlen for MMO'er som de har virket inden for de seneste par år, dog uden helt at revolutionere. Der er et klart potentiale for The Secret World, som det bliver spændende at se om Funcom kan indfri.
8 / 10

