"Det det egentligt betyder, det er at vi har nogen møder en gang imellem med folk fra branchen, f.eks. Thomas Howalt, David Mariner og de folk som ellers er tilknyttet DADIU. Så de giver os nogen råd og hjælper os med noget analyse af de forskellige platforme, og hvad der skal til for at udgive ting osv. De er jo veteraner, så det er lidt sjovt for os at snakke med dem, der har været med i computerspilbranchen i mange, mange år." "Vi arbejder nu på at gøre det mere spilbart, og vi laver nogen brugertests. Det har vist sig, at det svære ved at konvertere det til iPad er ikke det tekniske, men nogen designmæssige ting der er anderledes. Selv om vi tænkte det ind fra starten, så skal vi alligevel sørge for, at det fungerer rigtig godt med touch og tilt. Det er en anden interaktionsmodel."
"Men det er så det vi arbejder på nu. Vi er jo skilt igen i forskellige retninger og afkroge af landet.", forklarer William. "Så vi har nogen Skype-møder en gang om uge, og så har vi også mødtes fysisk ved forskellige lejligheder."
Udvikling fra alle hjørner af landet
William forklarer, at spillet er noget som de alle sammen arbejder på ved siden af studier og lign. "Men det er meget motiverende at have sådan en ting ved siden af, som man sådan kan arbejde på. Og det er sådan de fleste arbejder med det."
"Vi har en rigtig dygtig level-designer der hedder Thomas, som synes det er meget skægt at finde på sådan nogen mærkelige udfordrende baner, og det kan han gøre rimeligt uafhængigt, og programmørerne kan ved siden af optimere nogen ting.", forklarer William, og beskriver, hvordan de kreative beslutninger, dem der i hans øjne er dem der tager mest tid, de er allerede taget i DADIU-forløbet. Så det er primært er tekniske udfordringer der er tilbage, som ikke behøver hele holdets input.
"Hvis man starter med at sige, at tingene er en leg, så kan det udvikle sig til noget mere alvorligt bagefter. Fordi, hvis man siger at det er en leg, så forsvinder presset og præstationsangsten. Så det fungerer ret godt, at se på det på den måde."
Fremtiden for holdet bag "Hvis det går godt, så må vi jo se på, om det skal fortsætte. Men vi ser det som udgangspunkt, som en form for test. Sådan kan jeg godt lide at se på det i det hele taget, for så tager man det ikke så alvorligt.", svarer William på spørgsmålet om, hvad planerne er efter *Back to Bed'. Om holdet bag vil lave flere spil sammen.
Og hvornår kan vi så forvente, at kunne købe 'Back to Bed' til vores iPad?
"I slutningen af året", lyder svaret fra William. Lige i tid til julesalget.

