Microsoft lukker ned for Microsoft Flight

Permanent flyveforbud til videreudviklingen af Free2Play-simulatoren.

Microsoft har nu bekræftet, at al udvikling på Microsoft Flight er stoppet. Efter rygterne begyndte at løbe omkring fyringer på Microsoft Game Studios Vancouver-studio, har Microsoft nu bekræftet overfor Gamespot, at de har lukket ned for to projekter hos udvikleren, og at en række stillinger dermed er blevet overflødige.

Mere om Microsoft Flight

Udover Microsoft Flight er også en Kinect-titel, med arbejdstitlen 'Project Columbia' ramt.

"Microsoft Game Studios har besluttet at stoppe udviklingen på Microsoft Flight og Project Columbia. Som et resultat af dette, er visse stillinger i udviklingsafdelingerne blevet fjernet.", lyder den officielle udtalelse fra Microsoft.

"Microsoft Studios evaluerer kontinuerligt dets portfolio af produkter, for at bestemme hvad der er bedst for spillerne, familierne og firmaet, og beslutningen er en naturlig konsekvens af de naturlige bevægelser i vores portfolio. Mange faktorer blev inddraget i overvejelserne om den svære beslutning om at stoppe udviklingen på 'Microsoft Flight' og 'Project Columbia', men vi føler at det passer bedre med vores langsigtede mål og udviklingsplaner. For 'Microsoft Fligt' vil vil blive ved med at supportere titlen og hjælpe det community der har taget spillet til sig."

Twitter- og Facebookopdateringer fra nogen af de opsagte og personer tæt på dem, sætter antallet af fyringer til ca. 35 personer.

Dermed ser det ud til, at vi må vinke endeligt farvel til den mangeårige serie af flysimulatorer fra Microsofts hånd. Det ser altså ikke ud som om, at det var en succes for Microsoft at gå over til en Free2Play-model med Microsoft Flight. Der har dog også været mange kritikere af den nye model for simulatoren, som Microsoft introducerede med den sidste udgave af spillet. Bl.a. umuliggjorde Microsoft brugen af de 3.-parts udvidelser , som ellers havde været medvirkende til at gøre den oprindelige Microsoft Flight Simulator så populær.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!