Det bekymrer ikke Nintendo, at Sony og Microsoft sandsynligvis udvikler mere kraftfulde konsoller end firmaets kommende Wii U.
Det udtaler Nintendos Satoru Iwata i et nyt interview med Gamasutra.
"Da vi lancerede Wii-maskinen var der mange, der mente, at Nintendo helt skulle holde op med at lave hardware. Logikken var, at Nintendo ikke ville have en chance mod Microsoft og Sony. Men faktum var og er, at Nintendo ikke skal konkurrere mod disse firmaer med samme budskab og underholdningsmuligheder. Og vi har ikke forandret vores strategi," udtaler Iwata.
Han har ingen bekymring for om Microsoft og Sony propper mere kød i sine maskiner, når de formodentlig udkommer i 2013.
For en måned siden udtalte Iwata til firmaets aktionærer, at den tekniske forskel på WiiU og andre konsoller næppe vil blive så stor som frygtet.
Indtil videre er oplysningerne om WiiUs ydeevne gemt bag aftaler om ikke at offentliggøre dem til andre end nære journalister og spiludviklere.
Nintendo Wii U London Event: Tablet Latency Analysis Video

