Battlefield 4 beta ikke kun med i Medal of Honor

DICE kommenterer lækagen

Battlefield 4 bliver ikke en lukket fest for folk, der forudbestiller Medal of Honor: Warfighter.

Det forsikrer DICE via Battlefield 3-community-manager Ian Tornay. Han har lavet et indlæg på Reddit med de nærmere detaljer.

"Der vil være andre måder at komme med i betaen på end ved at forudbestille Medal of Honor: Warfighter. På nuværende tidspunkt er det dog den eneste måde, at man er 100% sikker på adgang," udtaler han.

Annonceringen af Battlefield 4 betaen, og i og for sig Battlefield 4 i det hele taget, fandt sted i går, da EA smækkede en forudbestillingskampagne for Medal of Honor: Warfighter op på sin hjemmeside. Heri stod der, at betaen lanceres et sted i efteråret 2013. Selve detaljerne om Battlefield 4 ville dukke op senere, skrev EA.

Det således korte interval mellem Battlefield 3 og Battlefield 4 forsvares desuden af Ian Tornay. Ifølge ham er der flere hold internt i DICE, så der er rigeligt ressourcer til at opdatere Battlefield 3, udvikle Battlefield 4 og måske kaste sig over Mirrors Edge.

DICE vil fortsætte støtten til Battlefield 3 til og med 2013.

Battlefield 3: Close Quarters.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!